Endavu

Del

Introduktion til Endavu

Endavu er en forholdsvis ny dansk investeringsplatform stiftet i 2022 af iværksætterne Martin Roland Knudsen (tidl. Saxo Bank), Casper Sylvest Helledi (tidl. McKinsey) og Jesper Borgstrup (tidl. Coinify).

Endavu udmærker sig ved at være et særdeles prisbilligt alternativ til de etablerede platforme. Læg dertil et kæmpstort udvalg af internationale markeder ift. konkurrenterne, og du har opskriften på succes i det danske marked.

Hvis du synes at investering er lidt støvet, er Endavu måske den game changer du har brug for. Produktet er pakket lækkert ind på en hel ny og moderne måde.

Kurtagefri handel hos Endavu

Endavu byder på handel uden kurtage og adgang til 28 forskellige markeder. Prøv hvorfor Endavu er Danmarks hurtigst voksende investeringsapp.

Fordele og ulemper ved Endavu

Endavu byder på en moderne investeringsoplevelse

Danskejede Endavu er på rekordtid blevet populær hos mange tusinde danske investorer. Investeringsoplevelsen er nemlig helt i top.

9
Vi synes

Fordele

  • Nem oprettelse
  • Alt er på dansk
  • Dansk kundeservice
  • Apps til iOS og Android
  • Login med MitID og/eller FaceID
  • Dækket af Formuegarantien
  • Ingen depotgebyrer
  • Ingen kurtage på amerikanske aktier
  • Markedets største udvalg af markeder (28)
  • Månedsopsparing
  • Handel med brøkaktier
  • Positiv rente på kontanter
  • Automatisk indberetning til SKAT
  • Følg andre investorer i community-delen

Ulemper

  • Ingen aktiesparekonto, pensionsdepot eller virksomhedsdepot
  • Web-delen er stadig i BETA

TL;DR – Det synes vi om platformen

Endavu er en særdeles spændende investeringsplatform. Platformen er dansk, så du kan trygt gå i gang med at investere akkurat som hos din traditionelle bank. Men her stopper yderligere sammenligning også, for Endavu er en langt bedre platform.

Der er naturligvis ingen, der skal afholde dig fra at investere direkte på børserne i Taiwan, Japan eller Hongkong

Du kan f.eks. se frem til kurtagefri handel med amerikanske aktier og et rekordstort antal markeder (29). Der er naturligvis ingen, der skal afholde dig fra at investere direkte på børserne i Taiwan, Japan eller Hongkong.

Endavu fokuserer meget på community-delen, og du kan bl.a. følge andre investorer og lade dig inspirere eller afskrække. De mange “collections” giver dig også et fint værktøj til inspiration.

Endavu henvender sig klart til det yngre segment med en mobile-first tilgang og en yderst ungdommelig kommunikation. Det skal dog ikke afholde ældre investorer fra at benytte platformen – der er noget for enhver.

I skrivende stund må du desværre se bort fra et pensionsdepot og en aktiesparekonto, så lige nu er fokus på folk med “frie midler”.

Det er altid godt for os investorer, at der kommer nye spillere ind på markedet. Og at denne “challenger” er dansk, er bare ekstralækkert. Endavu har fået en god start på det danske marked, og vi glæder os til at følge de næste mange nye tiltag.

Endavu byder på en next-gen tilgang

Indenfor den traditionelle bankverden har neobankerne været et frisk pust i de seneste år. På samme måde er Endavu en ny og spændende udfordrer indenfor investering. Det behøver ikke være så kedeligt – og dyrt – at investere. Her kan du komme i gang for sølle 100 kr.

Indpakningen betyder meget når man henvender sig til det yngre segment, og netop hjemmeside, apps, kommunikation, community og SoMe er gennemsyret af en moderne og frisk tilgang. Designet er lækkert og luftigt, og hvis du er vant til at handle aktier igennem din web-bank, vil du få en positiv overraskelse.

Selv om udvalget af produkter stadig ikke er kæmpestort, er Endavu allerede nu et oplagt alternativ, hvis du vil investere med frie midler.

Dine midler er beskyttet af Garantiformuen

Ét af de vigtigste parametre når du skal vælge en investeringsplatform, er om dine midler er beskyttet af Garantiformuen. Det er de hos Endavu, og det betyder, at hvis selskabet skulle vende bugen opad, er du sikret dit indestående op til 100.000 EUR (ca. 745.000 kr.). Denne ordning hed tidligere indskydergarantiordningen.

Dernæst er Endavu reguleret af Finanstilsynet, så du er altså sikret på bedste vis under danske regler. Her er dine penge ikke gemt af vejen på en eller anden hottentot-ø.

Endavu indrapporterer automatisk alle dine handler til SKAT, så du slipper for at sidde med den store lommeregner.

Investering i lækker indpakning

Endavu vil gerne gøre det mere simpelt at investere, og derfor er indpakningen også særdeles lækker og brugervenlig. Endavu har måske markedets nemmeste og hurtigste tilmeldings-flow. De fleste oplysninger udfyldes automatisk ved hjælp af MitID, og du skal blot svare på nogle lovbestemte spørgsmål.

Et af de hjælpemidler som Endavu i den grad omfavner, er brugen af ikoner og logoer. Det betyder at de visuelt adskiller sig fra de fleste konkurrenter. Det gør det mere visuelt at gå til, og det er f.eks. helt i tråd med målgruppens brug af emojis. Det samme gælder flere kommunikationskneb – f.eks. hedder din overvågningsliste “Liked aktier”.

Hjemmesiden er ikke et fokusområde

I skrivende stund er investeringsdelen af Endavus hjemmeside ikke meget bevendt. Den er blot i beta, så du skal altså endnu ikke vælge Endavu, hvis du er til investering via desktop.

De andre aspekter ved hjemmesiden fungerer dog ganske glimrende, og her kan du læse mere om selskabet, folkene bag, alle platformens herligheder, FAQ og support. Altsammen holdt i en sprød og ungdommelig stil.

Investeringsapps til både iOS og Android

Når man er mobile-first som Endavu, kræver det selvfølgelig også, at man har nogle knaldstærke apps. Lad det være sagt med det samme: Det har de!

Når du skal investere, kan du enten søge på aktien, eller lade dig inspirere af de mange “collections”. Der er et stort udvalg af temaer, og de er langt mere brugbare end man skulle tro. Det er ikke bare en hurtig oversigt over danske aktier, amerikanske aktier og “mest populære”. Nej, Endavu tager spadestikket endnu dybere ved collections som f.eks. “Aktier i Portugal”, “3D Print”, “Droneteknologi”, “Madlevering”, “Formel 1”, “Mangfoldig ledelse”, “Elektriske køretøjer” og mange flere. De mange collections giver dig markedets absolut bedste inspirationslister.

Du kan indbetale med din bankkonto, som via betalingsløsningsudbyderen Neonomics gør det nemt og hurtigt at indbetale uden at bruge kreditkort. Første gang skal du lige gå igennem nogle ekstra steps med MitID, men derefter tager det sekunder. Du kan også vælge at indbetale med en god gammeldaws bankoverførsel. Hvis du foretager en straksoverførsel, bør pengene være fremme indenfor 15 minutter på hverdage.

Djævlen ligger i detaljen. En af de lækre små gimmicks er, at du kan se pre-marked kurser på amerikanske aktier, hvilket du f.eks. ikke kan i Nordnet-app’en. En anden lille funktion er DRIP (Dividend Reinvestment Plan), hvor udbytte automatisk geninvesteres. Denne funktion er ganske snart på trapperne.

Endavu har med deres community-del skabt sin egen version af Shareville fra Nordnet. Du kan følge profiler, og endda række ud til dem. Størstedelen af investorerne har faktisk angivet deres rigtige navne, så man står lidt mere ved det man investerer i og ytrer sig om. Akkurat som i Shareville kan du se andres kommentarer til de enkelte aktier. Grundet Endavus korte levetid er antallet af brugere – og dermed også antallet af debatindlæg – stadig noget begrænset.

Vi vil også gerne slå et slag for den måde som markednyheder præsenteres i app’en. Endavu har nemlig integreret nyheder fra førende finansmedier i verden – dvs. Forbes, Barron’s, The Motley Fool, Business Insider og mange flere. Du kan også læse nyheder fra enkelte branchespecikke medier (Techcrunch), og udvalgte mainstream medier (The Guardian, Reuters osv.). Nyhederne præsenteres som stories, og du kan tilmed scrolle ned og følge linket til hele artiklen.

Kæmpestort udvalg af markeder

Hvis man går og tror, at Saxo Bank har markedets største udvalg af markeder, må man tro om igen. Hos Endavu kan du handle aktier fra 28 forskellige markeder, så du går ikke ned på obskure aktier fra alskens underlige markeder. Du kan f.eks. handle aktier direkte på børserne i Schweiz, Hongkong, Singapore, Kina (Mainland), Japan og mange flere. Det er lidt en fjer i hatten, at en ny spiller som Endavu kan konkurrere på antallet af markeder. På den måde kan du undgå optil flere ADR-aktier (American Depositary Receipt), og købe direkte fra selskabets hjemmebørs.

Du skal dog også være bevidst om, at der måske er andre risici ved at investere direkte på disse børser – regulativt og skattemæssigt. Kurtagemæssigt ligger alle børserne på 0,07% – dog er der forskelle på minimumkurtagen, så det skal du lige være OBS på.

Månedsopsparing – naturligvis

Endavu er naturligvis også på banen med en månedsopsparing. Du kan sætte den op til at handle helt automatisk hver måned, og det er ganske nemt at aktivere opsparingen. I modsætning til de store aktører på det danske marked – Nordnet og Saxo Bank – kan du også få din månedsopsparing til at handle aktier og ikke kun ETF’er.

Endavu har kurtagefri handel på månedsopsparing i udvalgte ETF’er – i skrivende stund er der tale om 18 forskellige ETF’er. Hvis du foretrækker andre ETF’er eller aktier, handler du til standardpriserne. Du kan være med for minimum 100 kr. pr. måned, og alle handler effektueres den 7. hverdag i måneden.

Endavu byder på brøkaktier

Brøkaktier er et relativt nyt fænomen på det danske marked. Lige nu er det kun Endavu, Etoro og Pluto.markets, der tilbyder brøkaktier. Dermed er det stadig et koncept, som de dominerende spillere på markedet endnu ikke har taget til sig. Det skyldes måske også, at konceptet pt. kun gælder amerikanske aktier.

“Brøkaktier hedder også fractional shares, og det betyder ganske enkelt at du kan købe andele af aktier”

Brøkaktier hedder også fractional shares, og det betyder ganske enkelt, at du køber andele af aktier. Hvis du ikke føler for at købe en hel aktie – enten fordi den er for dyr, eller fordi den vil fylde for meget i porteføljen – kan du blot købe for lige præcis det beløb du ønsker. Det kan f.eks. være, at du ikke lige gider investere over 250 USD for en Tesla-aktie, og så kan du bare købe for eksempelvis 20 USD.

Når du har en brøkaktie, modtager du også udbytte proportionalt med din andel af aktien. Har du f.eks. 10% af en aktie, modtager du derfor 10% af udbyttet. I nogle aktiver mister du stemmerettigheden til generalforsamlingen, men det er de fleste jo ligeglade med. Du tager nok ikke til generalforsamling i USA lige med det første.

Lær at investere med inspiration fra andre

Hvor Nordnet har Shareville og en række investeringseksperter tilknyttet, og Saxo Bank tilbyder et hav af webinars, podcasts og blogs, består læringsdelen hos Endavu primært af en række blog-posts. Dermed er de ikke helt på omgangshøjde med de andre (endnu), men man kan også argumentere for, at deres collections og community-delen er med til at guide dig og give inspiration.

Det er naturligvis håbet at community-delen hos Endavu med tiden kan vokse sig så stort, at der kan opstå et rigtigt forum, hvor investorer kan udveksle erfaringer, tips og tricks. Lige nu er det så som så med hvor meget man får ud af kommentarerne, men til gengæld kan man lade sig inspirere af de andre investorers porteføljer.

Endavu afholder op til flere løbe-events i København, og dermed tager de community-delen til et nyt niveau. Det er rigtigt fedt, at de tænker ud af boksen.

Følg andre investorer

Nytteværdien af at kunne se de andre investorers kommentarer til de enkelte aktier er til at overse. Til gengæld er det ret fedt, at du kan se deres porteføljer. Du kan ikke copy-trade, men mindre kan også gøre det. Når du kan se de andres porteføljer, er det nemmere at skille skidt fra kanel.

FAQ

Indberetter Endavu til SKAT?

Ja, Endavu indberetter automatisk alle handler til SKAT. Dermed er det ganske nemt at få styr på sin selvangivelse.

Er Endavu dækket af Garantiformuen?

Ja, Endavu er dækket af Garantiformuen (tidl. indskydergarantiordningen). Det betyder, at du er dækket på indestående op til 100.000 EUR (ca. 745.000 kr.).

Tilbyder Endavu en aktiesparekonto?

Endavu tilbyder endnu ikke en aktiesparekonto.

Tilbyder Endavu en valutakonto?

Endavu arbejder på en valutakonto, men er endnu ikke helt i mål.

Hvilke markeder kan man handle hos Endavu?

Du kan lige nu handle 28 forskellige markeder hos Endavu (Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Holland, Schweiz, Polen, Italien, Belgien, Irland, Østrig, Litauen, Estland, Letland, Ungarn, Spanien, Canada, Mexico, Kina, Japan, Australien, Hongkong, Taiwan, Singapore og Israel)

DISCLAIMER

Investering indebærer risiko, og værdien af dine investeringer kan både stige og falde. Der er ingen garanti for, at du får det investerede beløb tilbage. Omtale af konkrete værdipapirer, investeringer eller strategier udgør ikke en anbefaling, opfordring eller rådgivning om køb eller salg. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige resultater.

Vi bestræber os på at levere korrekte og opdaterede oplysninger, men der tages forbehold for fejl, mangler samt ændringer i markedsforhold, der kan påvirke informationernes aktualitet.

Bemærk, at denne hjemmeside er reklamefinansieret, og nogle af vores artikler indeholder annoncelinks. Det betyder, at vi kan modtage en kommission, hvis du foretager et køb eller en investering via disse links. Dette påvirker dog ikke vores vurderinger eller redaktionelle indhold.

Brug af informationer på denne hjemmeside sker på eget ansvar. Vi anbefaler, at du søger uafhængig finansiel rådgivning, før du træffer investeringsbeslutninger.

Chris Dahl
Chris Dahl
Chris er stifter af money.dk og brænder for privatøkonomi og investering. Han har i mange år interesseret sig for, hvordan man får mest muligt ud af sine penge - både gennem smarte sparetips og investeringer. Til daglig arbejder han med digital markedsføring. Favoritaktier lige nu: NKT (NKT), Nu Holdings Ltd. (NU) og Amazon.com, Inc. (AMZN).

Læs mere

Flere emner