Pluto.markets lancerer kurtagefri handel med danske aktier

Del

Du kan nu handle danske aktier hos platformen

Pluto.markets lancerer i dag kurtagefri handel med de 25. største danske aktier. Platformens CEO, Joakim Brüchmann, præsenterer i nedenstående promo-video det nye tiltag.

Som en relativ ny spiller på det danske marked, har Pluto.markets naturligvis haft brug for at tilføje en mere dansk kant. Der er dermed næsten 4.000 udenlandske og 25 danske aktier at vælge med, og det er klart en forbedring.

Hos Pluto.markets kan du tilmed handle de danske aktier som brøkaktier, og det er noget som kun få platforme tilbyder. Du kan f.eks. investere i den dyre A.P. Møller – Mærsk B (MAERSK B) for helt ned til 10 kr. Den koster over 12.000 kr., hvis du vil have fingrene i en hel aktie.

Pluto.markets er også på vej med krypto

Den danske handelsplatform har også teaset, at de snart er klar med handel med krypto. Som et af de allerførste selskaber har de modtaget en kryptolicens udstedt af Finanstilsynet under den nye EU-forordning MiCA (Markets in Crypto-Assets).

Med licensen tager Pluto et vigtigt skridt i retning af at gøre kryptoinvestering både mere sikker og reguleret. Du vil fremadrettet ikke skulle navigere i et landskab præget af uigennemsigtighed og udenlandske platforme med hjemsted i forskellige internationale jurisdiktioner. Det bliver lidt af en milepæl, når danske investorer snart kan handle kryptovaluta gennem en platform under direkte tilsyn af Finanstilsynet.

Pluto.markets lover samtidig, at lancere et af markedets bredeste krypto-udbud til priser, der matcher deres øvrige ambitioner om at gøre investering billigere og mere tilgængelig. Det bliver spændende at se, hvilken kryptokanin Joakim Brüchmann & co. kan hive op af hatten.

DISCLAIMER

Investering indebærer risiko, og værdien af dine investeringer kan både stige og falde. Der er ingen garanti for, at du får det investerede beløb tilbage. Omtale af konkrete værdipapirer, investeringer eller strategier udgør ikke en anbefaling, opfordring eller rådgivning om køb eller salg. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige resultater.

Vi bestræber os på at levere korrekte og opdaterede oplysninger, men der tages forbehold for fejl, mangler samt ændringer i markedsforhold, der kan påvirke informationernes aktualitet.

Bemærk, at denne hjemmeside er reklamefinansieret, og nogle af vores artikler indeholder annoncelinks. Det betyder, at vi kan modtage en kommission, hvis du foretager et køb eller en investering via disse links. Dette påvirker dog ikke vores vurderinger eller redaktionelle indhold.

Brug af informationer på denne hjemmeside sker på eget ansvar. Vi anbefaler, at du søger uafhængig finansiel rådgivning, før du træffer investeringsbeslutninger.

Chris Dahl
Chris Dahl
Chris er stifter af money.dk og brænder for privatøkonomi og investering. Han har i mange år interesseret sig for, hvordan man får mest muligt ud af sine penge - både gennem smarte sparetips og investeringer. Til daglig arbejder han med digital markedsføring. Favoritaktier lige nu: NKT (NKT), Nu Holdings Ltd. (NU) og Amazon.com, Inc. (AMZN).

Læs mere

Flere emner