Pluto.markets tilføjer svenske aktier

Del

Du kan nu handle svenske aktier

Den danske investeringsplatform, Pluto.markets, tilføjer endnu et marked til sit stadig voksende udvalg. Denne gang drejer det sig om aktier fra vores naboland i nord, så du fremover kan handle både Saab, Volvo, Ericsson, H&M og mange flere.

Pluto.markets er en ny og spændende dansk investeringsplatform

Handl uden kurtage hos Pluto.markets

Det tager blot en håndfuld minutter, og så er du er i gang med at investere uden kurtage hos Pluto.markets.

Udvalget af markeder vokser hele tiden

Pluto.markets har i sin korte levetid gjort store fremskridt, og tilføjelsen af svenske aktier er blot seneste tiltag fra den danske Robinhood-wannabe. Pluto har for ganske nyligt tilføjet aktier fra en lang række børser, så tiden hvor man kun kunne handle amerikanske aktier, er en saga blot.

I skrivende stund kan du handle mere end 4.000 aktier fra disse lande hos Pluto.markets:

  • 🇩🇰 Danmark
  • 🇸🇪 Sverige
  • 🇳🇴 Norge
  • 🇫🇮 Finland
  • 🇺🇸 USA
  • 🇦🇹 Østrig
  • 🇩🇪 Tyskland
  • 🇳🇱 Holland
  • 🇧🇪 Belgien

Bemærk, at du ikke nødvendigvis kan handle alle aktier fra ovenstående markeder. F.eks. er udvalget af danske aktier endnu ikke komplet.

Sverige har en helt anden aktiekultur end herhjemme, og aktiviteten på den svenske børs er da også markant større end på Nasdaq Copenhagen. På den svenske børs finder vi bl.a. en lang række tunge industriselskaber, iGaming-giganten Evolution og den danske producent af satellitter, GomSpace.

Blandt de mest populære svenske aktier finder vi bl.a:

  • Investor (INVE-B.ST)
  • Atlas Copco (ATCO-B.ST)
  • Volvo (VOLV-B.ST)
  • EQT (EQT.ST)
  • ASSA ABLOY (ASSA-B.ST)
  • Skandinaviska Enskilda Banken (SEB-A.ST)
  • Swedbank (SWED-A.ST)
  • Sandvik (SAND.ST)
  • Ericsson (ERIC-B.ST)
  • Saab (SAAB-B.ST)
  • Evolution (EVO.ST)
  • GomSpace Group (GOMX.ST)

Den svenske pendant til det danske OMX C25 hedder OMXS30, og dette indeks’ udvikling kan du se på kursgrafen ovenfor. Ligesom det danske indeks, har det været lidt af en blandet fornøjelse de seneste år.

Handl aktier uden kurtage

Hvis du ikke allerede er klar over det, kan du hos Pluto.markets handle aktier uden kurtage. Dette gælder naturligvis også for svenske aktier pånær lige én aktie – konkurrenten Nordnet. Ifølge Joakim Brüchmann fra Pluto er det altså ikke noget, som de selv har fundet på.

DISCLAIMER

Investering indebærer risiko, og værdien af dine investeringer kan både stige og falde. Der er ingen garanti for, at du får det investerede beløb tilbage. Omtale af konkrete værdipapirer, investeringer eller strategier udgør ikke en anbefaling, opfordring eller rådgivning om køb eller salg. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige resultater.

Vi bestræber os på at levere korrekte og opdaterede oplysninger, men der tages forbehold for fejl, mangler samt ændringer i markedsforhold, der kan påvirke informationernes aktualitet.

Bemærk, at denne hjemmeside er reklamefinansieret, og nogle af vores artikler indeholder annoncelinks. Det betyder, at vi kan modtage en kommission, hvis du foretager et køb eller en investering via disse links. Dette påvirker dog ikke vores vurderinger eller redaktionelle indhold.

Brug af informationer på denne hjemmeside sker på eget ansvar. Vi anbefaler, at du søger uafhængig finansiel rådgivning, før du træffer investeringsbeslutninger.

Chris Dahl
Chris Dahl
Chris er stifter af money.dk og brænder for privatøkonomi og investering. Han har i mange år interesseret sig for, hvordan man får mest muligt ud af sine penge - både gennem smarte sparetips og investeringer. Til daglig arbejder han med digital markedsføring. Favoritaktier lige nu: NKT (NKT), Nu Holdings Ltd. (NU) og Amazon.com, Inc. (AMZN).

Læs mere

Flere emner