Introduktion til Saxo Bank aktiesparekonto
Med en Saxo Bank aktiesparekonto kan du investere dine penge til en favorabel afkastskat på kun 17%. Saxo Bank var en af de første udbydere af aktiesparekontoen, og banken er i dag kendt for at tilbyde en af de absolut bedste løsninger på markedet. Forbrugerrådet Tænk kårede endda Saxo Banks aktiesparekonto til “Bedst i test 2025”, hvilket understreger det stærke produkt og ikke mindst de lave omkostninger.
Hos Saxo Bank får du automatisk indberetning til SKAT og ingen bøvl med papirarbejde. Du kan derfor fokusere på at finde de rette investeringer, og det er jo alt andet lige det sværeste.
Det er gratis at oprette en konto, og du kan komme i gang på få minutter med MitID. I denne artikel dykker vi ned i Saxo Banks aktiesparekonto – hvordan du opretter den, hvad der gør den attraktiv, og hvilke fordele og ulemper du skal være opmærksom på.

Både Saxo Bank og investeringsplatformens aktiesparekonto er kåret til Bedst i test 2025 af Forbrugerrådet Tænk.
Fra velhaverbank til investeringsplatform for alle
Saxo Bank er en dansk investeringsbank med global rækkevidde og over 1 million kunder på verdensplan. Tidligere havde Saxo Bank ry for at henvende sig til professionelle investorer, men i dag er SaxoInvestor-platformen designet til helt almindelige private investorer som du og jeg.
Saxos aktiesparekonto kåret til Bedst i test 2025
Saxo Bank og konkurrenten Nordnet kæmper en brav kamp om at tilbyde Danmarks bedste aktiesparekonto. Saxo Bank har dog et lille forspring på flere områder. Blandt andet tilbyder Saxo et større udvalg af værdipapirer og markeder, samt yderst konkurrencedygtige priser på handel.
Disse fordele har medvirket til, at Saxo Banks aktiesparekonto blev kåret som “Bedst i test 2025” af Forbrugerrådet Tænk. De plejer at være ganske grundige i deres undersøgelser, og uanset personlige præferencer slår de to investeringsplatforme alle de traditionelle banker med længder.
Saxo Bank har ingen oprettelsesgebyrer, intet depotgebyr og ingen løbende kontoafgifter – du betaler kun kurtage ved handel samt eventuelt et lille valutavekslingsgebyr, hvis du køber udenlandske aktier. Og det gør de fleste danske investorer jo.
Kort sagt er Saxo Banks aktiesparekonto blandt de billigste løsninger for private investorer i Danmark.
“Denne kombination af lav beskatning, lave omkostninger og et stort investeringsudvalg gør Saxo Bank til et oplagt valg for seriøse investorer”
En anden grund til at Saxo Bank er et oplagt valg af investeringsplatform til en aktiesparekonto er det markedsledende udvalg. Som kunde får du adgang til over 20.000 aktier på +30 børser verden over, samt tusindvis af fonde og ETF’er. Der er oftest et mindre udvalg af markeder og aktiver når det gælder en aktiesparekonto, men selv med et “reduceret” udvalg er Saxo Bank længder foran konkurrenterne.
Dette overflødighedshorn af markeder betyder, at du næppe vil føle dig begrænset i dine investeringsmuligheder – uanset om du vil investere i C25-aktier på Københavns fondsbørs, amerikanske teknologiaktier eller globale ETF’er, så kan det lade sig gøre på Saxo Banks platform. Denne kombination af lav beskatning, lave omkostninger og et stort investeringsudvalg gør Saxo Bank til et oplagt valg for seriøse investorer.
Sådan opretter du en Saxo Bank aktiesparekonto
Det er nemt og hurtigt at komme i gang med Saxo Banks aktiesparekonto. Oprettelsen er gratis, og hele processen kan klares digitalt uanset om du er på mobil eller desktop. I nedenstående afsnit gennemgår vi trin-for-trin, hvordan du opretter kontoen og kommer i gang med at investere.
- Opret en konto hos Saxo Bank
Start med at oprette en konto hos Saxo Bank. Du bliver bedt om at identificere dig med MitID, og du skal udfylde basale oplysninger som navn, adresse m.m. Oprettelse kræver intet minimumsindskud, så du kan altså oprette kontoen uden at skulle indbetale penge med det samme. Ja faktisk kan du også lige tjekke demo-kontoen ud før du går i krig med investeringen. Når du opretter din Saxo Bank-konto, får du også mulighed for at tilvælge en aktiesparekonto. Saxo spørger undervejs, om du ønsker at oprette en aktiesparekonto i forbindelse med din nye investeringskonto. Sæt flueben ved dette for at få aktiesparekontoen oprettet med det samme.
- Opret en aktiesparekonto
Hvis du allerede er i besiddelse af en konto hos Saxo Bank, skal du lige oprette en aktiesparekonto.
- Godkend vilkår og afslut oprettelsen
Gennemgå og godkend de nødvendige erklæringer – herunder at du kun har én aktiesparekonto. Når alt er udfyldt, skal du godkende med MitID, hvorefter Saxo opretter kontoen. Som altid skal investeringsplatformen lige stille dig nogle spørgsmål om din personlige situation, men det er hurtigt klaret. Hele oprettelsesprocessen kan som regel klares på få minutter.
- Indsæt penge på aktiesparekontoen
Når aktiesparekontoen er aktiv, skal du overføre penge til den, før du kan købe værdipapirer. Log ind på SaxoInvestor og gå til Aktiesparekonto. Overfør det beløb, du ønsker at investere (dog maks. indskudsloftet – det er 166.200 kr. i 2025). Overførslen tager typisk fra straks og op til én hverdag afhængig af den måde du indbetaler på. Du kan vælge mellem straksoverførsel via banken, normal bankoverførsel og tilmed kreditkort (VISA og Mastercard).
- Du er nu klar til at investere
Så snart pengene er gået ind på din nye Saxo Bank aktiesparekonto, er du klar til at investere. Gå til handelsmodulet på SaxoInvestor, og når du klikker på “køb” kan du vælge din Aktiesparekonto som den konto, du vil handle fra. Herefter kan du købe aktier, ETF’er eller fonde præcis som du ville gøre på et almindeligt depot. Udvalget er som tidligere nævnt en smule begrænset for aktiesparekontoen, men det er nemt at finde ud af hos Saxo Bank. Du får nemlig ikke lov til at købe et “ikke-tilladt” værdipapir på platformen.
En aktiesparekonto hos Saxo Bank giver bankerne baghjul
Aktiesparekontoen har blot eksisteret siden 2019, men den er allerede nu et hit hos danske investorer. Den lavere skat gør aktiesparekontoen til et fint alternativ til et normalt aktiedepot, hvor du må hoste op med mellem 27% (op til 67.500 kr.) og 42% af den del af aktieindkomsten, der overstiger 67.500 kr.
At indskudsloftet er vokset fra 50.000 kr. i 2019 og til 166.200 kr. i 2025, har naturligvis også gjort danskernes appetit på aktiesparekontoen større.
Saxo Bank er på banen med en aktiesparekonto, som giver din støvede bank baghjul. Hos din traditionelle bank er du henvist til at handle via en gammeldags netbank med begrænsede muligheder og gebyrer ad libitum. Saxo Bank tager sig udelukkende betalt i en lav kurtage og nogle mindre valutavekslingsgebyrer, og det er der ingen af de traditionelle banker der kan konkurrere med.
Saxo Banks aktiesparekonto slår de traditionelle banker
Saxo Banks aktiesparekonto er det oplagte valg, hvis du er på udkig efter lave gebyrer og et markedsledende stort udvalg af .
Investér til 17% beskatning med en Saxo Bank aktiesparekonto
Saxo Bank aktiesparekonto er kåret til Bedst i test 2025 af Forbrugerrådet Tænk.
Saxo Bank eller Nordnet – hvilken aktiesparekonto skal du vælge?
Når snakken falder på aktiesparekonto, står valget for de fleste danskere typisk mellem Saxo Bank og Nordnet. Saxo Bank skiller sig især ud ved lav minimumskurtage og adgang til et markant større antal børser – 37 mod Nordnets godt 16. For investorer, der gerne vil ud over Danmarks grænser, giver det et langt bredere udvalg af aktier og ETF’er.
En anden forskel er Saxo Banks gebyrstruktur. Ifølge Forbrugerrådet Tænk (test af 17 banker i 2025) er Saxo Bank samlet set den billigste løsning, især når det gælder udenlandske handler. Det gør Saxo Bank særligt attraktiv for dig, der handler ofte og gerne vil bygge en international portefølje.
Nordnet har til gengæld andre styrker: Platformen er ekstremt brugervenlig (måske lige en tand mere begyndervenlig?), de har over 500.000 danske kunder og kører kampagnetilbud med kurtage til kun 10 kr. de første tre måneder. Nordnet har også en bedre læringsdel synes vi. De har bl.a. Shareville, den ugentlige investeringspodcast og et hav af artikler, hvor man kan lære at blive en bedre investor.
Kort sagt: Vælg Saxo Bank, hvis lave handelsomkostninger og adgang til flest markeder er vigtigst for dig. Vælg Nordnet, hvis du prioriterer enkelhed og et produkt som er mere optimeret til nybegyndere. Begge investeringsplatforme tilbyder naturligvis 17% skat og automatisk skattehåndtering på aktiesparekontoen, men du kan kun have én, så beslutningen mellem de to aktører slipper du ikke for at tage.

FAQ
Det er gratis at oprette og have en aktiesparekonto hos Saxo Bank. Der er ingen oprettelses- eller depotgebyrer. Du betaler kun handelsomkostninger, når du køber eller sælger værdipapirer. Derudover skal du være opmærksom på Saxo Banks valutavekslingsgebyr, som typisk ligger omkring 0,25% pr. handel, hvis du køber aktier i en anden valuta end danske kroner.
Saxo Bank har en af markedets laveste kurtager. For danske aktier er minimumskurtagen 10 kr. (ca. 0,08% af handelsværdien). For udenlandske aktier ligger satserne lidt højere, men stadig konkurrencedygtigt ift. andre banker. Du kan endda handle til langt bedre satser, hvis du har stor volumen på dine handler.
Ja, du kan godt flytte en aktiesparekonto fra en anden udbyder til Saxo Bank. Overførslen sker via Saxo, som koordinerer med din nuværende bank. Selve flytningen kan tage nogle dage, men værdipapirer og kontanter flyttes uden at udløse skat, så længe det sker som en kontoflytning. Det kan dog være jævnt dyrt, da der oftest påløber et flyttegebyr pr. værdipapir.
Du kan handle børsnoterede aktier og aktiebaserede fonde/ETF’er, der er godkendt til aktiesparekontoen. Det dækker tusindvis af papirer på over 50 børser verden over. Til gengæld kan du ikke handle obligationer, rentefonde eller REITs på en ASK.
Nej, det kan de desværre ikke. Visse banker tilbyder dog en aktiesparekonto til børn. Tjek dog først om det bedre kan betale sig at investere via et normalt aktiedepot. Afhængig af beløbet kan det være mere fordelagtigt, at vælge at investere via et alm. aktiedepot og udnytte frikortet.
Ja. Kontante midler på aktiesparekontoen er dækket af den danske indskydergaranti op til €100.000 (ca. 745.000 kr.). Værdipapirer, som aktier og ETF’er, er registreret i dit navn og kan overføres til et andet depot, hvis Saxo Bank mod forventning skulle gå konkurs.
Indsætter du mere end indskudsloftet, risikerer du en afgift på 3% af det overskydende beløb. Derfor bør du hæve det overskydende beløb hurtigst muligt. Saxo Bank viser løbende, hvor meget du stadig kan indskyde, så du undgår fejl.
Saxo Banks aktiesparekonto er kåret til “Bedst i test 2025”, og det skyldes bl.a. de fordelagtige priser og det store udvalg af investeringsaktiver.
Ja, du kan altid både sætte penge ind og hæve fra din aktiesparekonto. Har du haft et positivt afkast, reserverer Saxo Bank dog automatisk et beløb til den årlige skat på 17%, og dette kan ikke hæves. Fordelen ved Saxo Bank er, at du hele tiden kan følge med i din saldo. I SaxoInvestor kan du se præcist, hvor meget du kan indbetale og hæve, så du ikke risikerer at overskride loftet eller hæve skattebeløb ved en fejl.
Nej. Når Saxo Bank trækker den årlige skat på 17% fra din aktiesparekonto, tæller det ikke som en indbetaling eller hævning i forhold til loftet på 166.200 kr. (2025). Du kan derfor stadig indskyde op til det fulde loftsbeløb – uafhængigt af, hvor meget der er blevet trukket i skat.
Skatten (17% afkastskat) opgøres pr. 31. december og trækkes automatisk fra din konto d. 14. februar året efter. Saxo Bank reserverer løbende beløb til skat, og du kan indbetale beløbet kontant hele året uden at det belaster indskudsloftet.
Nej, ifølge Aktiesparekontoloven må der ikke være overtræk på en aktiesparekonto. Hvis kontoen alligevel kommer i minus, skal du dække beløbet hurtigt. Det kan du gøre på to måder. Enten sælger du værdipapirer på din aktiesparekonto eller også indbetaler du penge på kontoen (så længe du ikke overskrider årets indbetalingsloft).



