Pluto.markets

Del

Introduktion til Pluto.markets

Pluto.markets er navnet på en dansk investeringsplatform, som er lanceret af iværksætterne i 2021 af Oscar Vingtoft og Joakim Brüchmann. Selskabet adskiller sig markant fra markedets øvrige aktører ved bl.a. at tilbyde kurtagefri handler og ingen/minimale gebyrer ift. valutaveksling.

Selskabet har fået funding af startup-acceleratoren Y-Combinator fra Silicon Valley. Acceleratoren har tidligere investeret i bl.a. airbnb, Coinbase, Reddit, Dropbox og mange flere, så der er naturligvis store forventninger til Pluto.markets.

Pluto.markets har været aktive siden slutningen af 2024, og dermed er det stadig en meget ung platform, hvis man sammenligner med mastodonter som f.eks. Nordnet og Saxo Bank. Folkene bag har dog massiv erfaring fra investeringsverdenen, så der er tale om et selskab på en mission.

Handl uden kurtage hos Pluto.markets

Det tager blot en håndfuld minutter, og så er du er i gang med at investere uden kurtage og valutagebyrer hos Pluto.markets.

Fordele og ulemper ved Pluto.markets

Pluto er et prisbilligt alternativ til mastodonterne

Hos Pluto.markets kan du handle uden kurtage og gebyrer til valutakursveksling. Platformen er oplagt til småinvestorer, som går meget op i at minimere omkostningerne.

8
Vi synes

Fordele

  • Nem oprettelse
  • Alt er på dansk
  • Ingen kurtage
  • Slip for vekselgebyrer
  • Dansk kundeservice
  • Apps til iOS og Android
  • Indbetal med Apple Pay og Google Pay (gratis op til 5.000 kr.)
  • Handel med brøkaktier
  • Aktiebaseret månedsopsparing
  • Registreret hos Finanstilsynet

Ulemper

  • Begrænset udvalg af aktier (pt. kun amerikanske aktier)
  • Ingen handel via desktop – kun app

TL;DR – Det synes vi om platformen

Pluto.markets er en spændende ny aktør på den danske investeringsscene. I skrivende moment er udvalget af aktier lige til den tynde side, men hvis du gerne vil minimere omkostningerne ved investering er Pluto et særdeles godt bud på en prisbillig platform.

Handel med brøkaktier giver Pluto et særdeles stærkt USP i forhold til konkurrenterne. Du kan investere for ganske få midler, og det understøtter selskabets mission med at tiltrække flere yngre investorer. Noget som prispolitikken i den grad også understøtter.

Platformen er i skrivende stund lidt for ny på markedet til at en 1:1 sammenligning med de to store ikke vil være fair. Selv i nuværende format vil det dog give mening for privatinvestorer at tjekke Pluto.markets ud. Månedsopsparingen med enkeltaktier er også en fjer i hatten, så der er allerede flere gode grunde til at tjekke Pluto ud.

Hvilke produkter tilbyder Pluto.markets?

Pluto.markets har kun været på markedet i ganske få måneder, og produktet afspejler det. Hos Pluto kan du lige nu kun handle amerikanske aktier via frie midler eller en månedsopsparing.

De har endnu ikke et produkt til pensionsmidlerne, aktiesparedepot, virksomhedsdepot eller hvad konkurrenterne nu har på paletten. Det gør i sagens natur det nuværende produkt til en slags MVP (minimum viable product), men der er store planer for platformen. Der bliver helt sikkert tilføjet flere produkter før du får set dig om.

Pluto er det oplagte valg til småinvestorer

Hvor nogle af de andre investeringsplatforme henvender sig til et bredere publikum, satser Pluto.markets på den yngre generation. Den yngre generation er kendetegnet ved at være mobile-first, at have knapt så mange midler at investere for, og interesseret i at investere i amerikanske vækstaktier.

“Jo mindre du investerer for, desto mere giver det mening at benytte Pluto.markets”

Pluto.markets er klart billigere end både Nordnet og Saxo Bank, hvis du blot vil investere i amerikanske aktier for frie midler. Jo mindre du investerer for, desto mere giver det mening at benytte Pluto.markets. Det skyldes naturligvis, at elementer som minimumkurtage og vekselgebyrer æder investeringerne op jo mindre du investerer for.

Du er beskyttet af Formuegarantien

Pluto er naturligvis beskyttet af Formuegarantien – op til 100.000 EUR – og når du handler amerikanske aktier via platformen, vil du derudover også være forsikret via platformens amerikanske broker-partner, Alpaca Securities LLC (reguleret af FINRA/SEC). Dermed opnår du faktisk beskyttelse på op til $250.000 via SIPC-ordningen. Det stiller dig rigtigt godt i det tilfælde, at Pluto skulle vende bugen i vejret.

Ind- og udbetalinger til din Pluto.markets investeringskonto sker via en unik virtuel konto i Danske Bank, og du kan sælge dine aktier og hæve midlerne til hver en tid.

Hjemmesiden er kun til pynt

Pluto.markets er mobile-first! Det understreges af at du kun kan oprette en konto, og handle via app’en. Hjemmesiden – med det ganske anderledes domæne Pluto.markets – er således kun til pynt.

Pluto.markets app’en er nerven i hele selskabet

Når man som Pluto ikke tilbyder nogen hjemmeside, er der naturligvis store krav til app’en. Alt foregår i app’en – fra registrering til handel med aktier.

Pluto-app’en er lys og simpel i sin fremtoning. Designet er lækkert, minimalistisk og moderne. Grundet de få funktioner fremstår den muligvis også en smule skrabet pt., men den opfylder til fulde alle krav.

I forhold til både Nordnet og Saxo Bank kan du se frem til gratis realtidskurser fra USA. Kurserne ændrer sig hele tiden i realtid, og du slipper for at købe dig til denne funktion hos de andre platforme. Hvis du er vant til at handle på de førnævnte platforme, ved du også at du tit har brug for realtidskurser (fra f.eks. Yahoo Finance) når du handler aktier. Hos Pluto opdateres kursen automatisk hele tiden og ikke bare én gang ved handel.

Det er i grunden lidt utroligt, at Nordnet opkræver 15 kr. for automatisk opdaterede (streamede) realtidskurser, når live-kurser i det store udland mere eller mindre er en commodity. Hurra for Pluto, der sætter fokus på det!

Manglen på danske aktier trækker ned

Når du opretter en konto hos Pluto.markets får du automatisk tildelt en valutakonto i henholdsvis kroner, dollars og euro. Dermed kan du slippe for valutavekslingsgebyr, hvis du sørger for ikke at bevæge midlerne fra den ene valutakonto til den anden. I så fald betaler du 0.15% i valutavekslingsgebyr.

Da Pluto.markets i skrivende stund kun har amerikanske aktier på paletten, bør du som udgangspunkt bare overføre midler til dollar-kontoen, og så slipper du for yderligere gebyrer ift. valuta. I hvert fald indtil flere markeder introduceres.

Der arbejdes lige nu på at tilføje flere aktier end de amerikanske, og det er naturligvis også nødvendigt, hvis Pluto vil tiltrække alle de danske investorer med hang til f.eks. Novo Nordisk, DSV og Carlsberg.

Vi ser også et behov for et solidt udvalg af fonde og ETF’er. Mange investorer foretrækker en bred indeks- eller sektorfond/ETF, hvilket også ville være i tråd med ønsket om at tiltrække hobbyinvestorer / det unge publikum. En porteføje udelukkende med enkeltaktier strider måske lidt imod kongstanken om at gøre investering tilgængelig for menigmand.

Investér i brøkaktier med Pluto

Brøkaktier er den danske og lidet mundrette betegnelse for “fractional shares”. Til gengæld er konceptet superfedt. Du kan investere i andele af aktier i stedet for at være tvunget til at købe “hele” aktier. Hvis du har fidus til en dyr aktie, men ikke nødvendigvis har midlerne til at købe en hel aktie, kan du blot nøjes med at købe en andel for lige præcis det beløb du ønsker.

Det betyder f.eks. at hvis du gerne vil investere i Netflix-aktien, men synes at den er en smule dyr (pt. over 900 dollars), så kan du altså vælge blot at købe for et ganske lille beløb.

Når du får udbytte fra din amerikanske aktier forløber det hele også automatisk, så du går altså ikke glip af udbytte.

Hvad går auto-invest ud på?

Auto-invest er Plutos svar på en månedsopsparing. Månedsopsparingen har i den grad opnået popularitet hos danske investorer, og det er der mange grunde til. Den automatiserede måde at investere på er nærmest som et Netflix-abonnement eller at spille lotto med et PLUS-abonnement. Det er nemt og bekvemt – og i dette tilfælde formentligt meget mere fornuftigt end alskens andre abonnementer du betaler til.

Hos Pluto.markets kan du i modsætning til de fleste af konkurrenterne investere i aktier. Hos Nordnet og Saxo Bank er det f.eks. kun ETF’er og investeringsforeninger du kan investere i via en månedsopsparing. Så vidt vi ved er det kun konkurrenten Endavu, som også tilbyder aktiebaseret månedsopsparing.

Du bestemmer selv hvor meget du vil indbetale hver måned, og du bør så vidt muligt vælge minimum fem aktier. Auto-invest går derefter ind og trækker pengene fra din bank hver måned, og investerer midlerne alt efter hvordan din portefølje ser ud. Du kan godt argumentere for, at du booster din portefølje hver eneste måned.

Husk i øvrigt ikke at forveksle en aktiesparekonto med en månedsopsparing! Der er intet loft på en månedsopsparing hos Pluto.markets.

Hvad kan vi se frem til i 2025?

I 2025 kan vi se frem til flere markeder – og vi krydser naturligvis fingre for at Nasdaq Copenhagen kommer med på programmet. En dansk handelsplatform uden danske aktier er selvfølgelig ikke gangbar.

Hos Pluto vil der uden tvivl også blive arbejdet på at tilføje et pensionsdepot og en aktiesparekonto. Det er formentligt også nødvendigt, hvis ambitionen om 20.000 kunder i 2025 skal nås.

Vi bemærker også, at Pluto lige nu arbejder på en virksomhedskonto, muligheden for shorting og en “avanced mode”.

Pluto.markets bliver bedre hele tiden

Det kan virke en kende uretfærdigt, at sammenligne Pluto.markets med f.eks. Nordnet og Saxo Bank. De to giganter har været på det danske marked siden henholdsvis 2001 og 1998, så der er løbet meget vand i gennem åen siden.

Vi har fulgt Pluto igennem en del måneder nu, og der sker hele tiden inkrementelle justeringer og forbedringer. Af samme grund ser vi frem til et mere helstøbt produkt ultimo 2025.

FAQ

Indberetter Pluto.markets automatisk til SKAT?

Ja, Pluto.markets indberetter automatisk til SKAT.

Er midler hos Pluto dækket af indskydergarantifonden?

Indestående hos Pluto.markets er beskyttet af Formuegarantien – op til 100.000 EUR.

Hvad kan man investere i hos Pluto-markets?

I skrivende stund kan du udelukkende investere i amerikanske aktier hos Pluto.markets.

Hvem står bag Pluto.markets?

Pluto.markets er stiftet af Joakim Brüchmann og Oscar Vingtoft, som fungerer som henholdsvis CEO og CTO. Joakim Brüchmann er jævnlig gæst i både Millionærklubben og Store Penge-podcasten. Selskabet har bl.a. fået funding af det amerikanske venturekapitalselskab Y-Combinator.

DISCLAIMER

Investering indebærer risiko, og værdien af dine investeringer kan både stige og falde. Der er ingen garanti for, at du får det investerede beløb tilbage. Omtale af konkrete værdipapirer, investeringer eller strategier udgør ikke en anbefaling, opfordring eller rådgivning om køb eller salg. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige resultater.

Vi bestræber os på at levere korrekte og opdaterede oplysninger, men der tages forbehold for fejl, mangler samt ændringer i markedsforhold, der kan påvirke informationernes aktualitet.

Bemærk, at denne hjemmeside er reklamefinansieret, og nogle af vores artikler indeholder annoncelinks. Det betyder, at vi kan modtage en kommission, hvis du foretager et køb eller en investering via disse links. Dette påvirker dog ikke vores vurderinger eller redaktionelle indhold.

Brug af informationer på denne hjemmeside sker på eget ansvar. Vi anbefaler, at du søger uafhængig finansiel rådgivning, før du træffer investeringsbeslutninger.

Chris Dahl
Chris Dahl
Chris er stifter af money.dk og brænder for privatøkonomi og investering. Han har i mange år interesseret sig for, hvordan man får mest muligt ud af sine penge - både gennem smarte sparetips og investeringer. Til daglig arbejder han med digital markedsføring. Favoritaktier lige nu: NKT (NKT), Nu Holdings Ltd. (NU) og Amazon.com, Inc. (AMZN).

Læs mere

Flere emner