Bedste kryptobørs

Vi guider dig til den bedste kryptobørs i 2025

Introduktion til den bedste kryptobørs

Der findes i dag ganske mange kryptobørser, og hvilken skal du vælge? Kryptobørserne er på overfladen måske ret ens, men de er faktisk ret forskellige.

Når du skal vælge en kryptobørs, vil du opdage, at hver platform har sine fordele og ulemper. Nogle er globale giganter med et enormt udvalg af kryptovalutaer (f.eks. Binance med hundredevis af kryptovalutaer), mens andre er mindre, lokale aktører der fokuserer på enkelhed og begyndervenlighed (f.eks. norske Firi, som gør handel meget simpel).

Der er altså ikke én børs der objektivt er “bedst” for alle – det kommer an på dine behov og præferencer, og naturligvis også hvor du er på læringskurven.

I denne guide gennemgår vi de vigtigste faktorer du skal overveje: Priser og gebyrer, udvalg af kryptovaluta, sikkerhed, brugervenlighed, tilbud/kampagner samt muligheden for læring.

Når du har læst med her på siden, kan du derfor lettere finde frem til den kryptobørs, der passer bedst til dig og din situation.

Bedømmelse

Det kan vi lide

  • Skandinaviens største kryptobørs
  • Alt er på dansk
  • 50 kr. gratis at handle med*
Gebyrer
Udvalg af kryptovaluta
Funktioner
Brugervenlighed
GÅ TIL FIRI Læs anmeldelse
i*Regler og vilkår gælder
iKryptovaluta er et volatilt og risikabelt aktiv. Du kan tabe hele din kapital.
Platforme
Desktop iOS Android
Betalingsmetoder
Bankoverførsel Visa Mastercard Apple Pay Google Pay
Populære kryptovalutaer
Bitcoin (BTC) Ethereum (ETH) Solana (SOL) XRP Cardano (ADA) Uniswap (UNI) Dogecoin (DOGE) Polkadot (DOT)
MiCA licens
Ingen MiCA-licens (EU)

Priser og gebyrer

Som med så meget andet her i livet er pris og omkostningerne ganske vigtige. Derfor kommer det næppe som en overraskelse, at ved handel med krypto er disse naturligvis også vigtige faktorer,

Hver gang du køber eller sælger kryptovaluta, kan der være flere typer gebyrer: Handelsgebyrer (kurtage/provision pr. handel), spreads (forskellen mellem købs- og salgspris), valutavekslingsgebyrer samt eventuelle ind- og udbetalingsgebyrer.

Disse omkostninger kan variere betydeligt fra børs til børs. For en aktiv trader kan gebyrerne hurtigt løbe op og æde en stor del af dit overskud – især hvis du handler ofte. Et højt gebyr pr. transaktion betyder, at du mister værdi for hver handel, hvilket på sigt svækker dit samlede afkast. Hvis du planlægger mange handler eller handler for store beløb, bør du derfor kigge nøje efter en børs med lave gebyrer.

Omvendt skal det siges, at for dig der bare køber lidt kryptovaluta lejlighedsvis og har en langsigtet “buy-and-hold”-strategi, vil små forskelle i gebyrer ikke betyde helt så meget i det lange løb. Det vigtigste er da, at børsen er pålidelig og nem at bruge – en minimal gebyrforskel på en enkelt procent udgør kun et marginalt beløb ved små investeringer. Men du bør stadig undgå decideret dyre løsninger.

Vær opmærksom på “gratis” eller kurtagefri tjenester. De tjener ofte penge på et større spread (forskellem på køb- og salgspris) og en mindre fordelagtig valutavekslingskurs.

Generelt ligger handelsgebyrerne på de fleste større kryptobørser typisk omkring 0,1-0,5% pr. handel, men der er undtagelser.

F.eks. har Binance gebyrer helt nede omkring 0,1%, hvilket er blandt de laveste i branchen. Til sammenligning tager Coinbase ofte omkring 1,5% i gebyr på simple handler, altså markant højere.

Nogle platforme, såsom eToro og Robinhood, er gået på markedet med 0% i direkte kommission. Her betaler du i stedet via en lidt dårligere prisen (spread) eller andre gebyrer.

Det vigtigste er at kende den effektive omkostning, så du ikke får ubehagelige overraskelser. Heldigvis er de fleste børsers gebyrstrukturer offentligt tilgængelige – tag et kig i prisoversigterne, før du beslutter dig.

Der er ingen af de kryptobørser som vi promoverer her på money.dk, som tager ublu priser. De tilbyder alle fair handelspriser.

Udvalg af kryptovaluta

Udvalget af hvilke kryptovalutaer du kan handle, er et andet parameter. De største og mest populære kryptovalutaer – såsom Bitcoin (BTC), Ethereum (ETH), Solana (SOL), XRP (XRP), kan du købe på alle kryptobørser.

Hvis dit mål primært er at investere i disse mest etablerede kryptovalutaer, behøver udvalget ikke at være den afgørende faktor. Alle de store børsplatforme på markedet tilbyder de kendte topvalutaer.

Derimod bliver udvalget vigtigt, hvis du ønsker at udforske mindre kendte eller mere eksotiske kryptovalutaer. Her er der stor forskel på børserne. Nogle børsplatforme har et forholdsvist begrænset sortiment af kryptovaluta – for eksempel fokuserer Firi på de mest gængse valutaer og har i skrivende stund omkring 17 forskellige kryptovalutaer tilgængelige.

Andre, typisk globale børser, tilbyder derimod hundredevis af forskellige kryptovalutaer og stablecoins. Binance og OKX er kendt for deres brede udvalg af kryptovalutaer, hvilket giver stor fleksibilitet til dig, der gerne vil sprede investeringerne på mange tokens.

Kraken har ligeledes et pænt udvalg med både store og mellemstore kryptovalutaer, mens Coinbase har et lidt mere kurateret udvalg – færre niche-mønter, men stadig alle de vigtigste og mest populære. Der er derfor noget for enhver smag, uanset om du bare skal ind og gafle nogle Bitcoin eller om du skal risikere hele kapitalen med de såkaldte meme coins.

Indenfor krypto finder vi også Initial Coin Offering (ICO)-fænomenet, som er kryptos svar på børsnoteringer. Her er der stor risiko for at blive taget ved næbbet, så her har vi forlængst krydset grænsen mellem investering og spekulation.

Tænk over din egen strategi. Hvis du kun har fokus på de største og mest kendte kryptoaktiver, kan en simpel platform med begrænset udvalg sagtens opfylde dit behov. Men hvis du gerne vil have mulighed for at købe nye eller mindre projekter (som potentielt har højere risiko og afkast), skal du vælge en børs, der lister disse. Coinbase er ofte godt med på den vogn.

Vær dog opmærksom på, at jo mere eksotisk en kryptovaluta er, desto større er risikoen ofte – og likviditeten kan være lav, hvilket betyder det kan være sværere at komme ind og ud af positioner uden større kurspåvirkning.

Sikkerheden er yderst vigtig

Sikkerhed bør være øverst på din tjekliste, når du er på udkig efter den “bedste kryptobørs”. I kryptomarkedet har vi desværre set flere eksempler på, at sikkerheden ikke var den man håbede på, og det har haft katastrofale følger.

Historisk set er der tilfælde, hvor store børser er blevet hacket eller er kollapset, hvilket naturligvis har rystet hele markedet og undermineret tiltroen til krypto som investeringsobjekt.

Et kendt eksempel er den japanske børs Mt. Gox, der tilbage i 2014 håndterede omkring 70% af al Bitcoin-handel, men gik konkurs efter et massivt hackerangreb. Investorerne led store tab, og hændelsen underminerede tilliden til kryptovaluta.

Langt nyere i hukommelsen er kollapset af kryptobørsen FTX i 2022 – en af verdens største kryptobørser på daværende tidspunkt og bl.a. kendt fra et kæmpe F1-sponsorat. FTXs pludselige nedsmeltning chokerede markedet og afslørede alvorlige svagheder i branchen. Sådanne begivenheder gør det klart, at du som forbruger skal være meget opmærksom på sikkerheden og troværdigheden hos den børs, du vælger.

En sikker kryptobørs kendetegnes ved flere ting. For det første bør den have avancerede tekniske sikkerhedsforanstaltninger som f.eks. to-faktor-autentifikation (2FA) for login, kryptering af data, “cold storage” (offline opbevaring af størstedelen af kundemidler) og evt. forsikringsordninger mod hacking. Det er naturligvis helt umuligt for vi normale investorer, at kunne gennemskue disse aspekter hos en kryptobørs, og der må vi forlade os på eksperter indenfor IT-sikkerhed.

For det andet skal børsen have styr på de finansielle aspekter – altså håndtere brugernes indskud forsvarligt og adskilt fra børsens egne midler. I kølvandet på tidligere skandaler er det blevet mere almindeligt, at anerkendte børser offentliggør de såkaldte proof-of-reserves (beviser for at de har de kundemidler, de påstår).

Desuden tilslutter de sig ofte tredjepartskontrol og revisorer. Alt dette er med til at skabe tryghed. Børser som Kraken har f.eks. opbygget et ry for stor fokus på sikkerhed. De opbevarer f.eks. cirka 95% af kundernes midler offline, og Coinbase er også kendt for høje sikkerhedsstandarder og forsikring af opbevarede midler. Sørg for at benytte en børs, der tager dine penge lige så seriøst som en bank ville.

En anden vigtig dimension er regulering og tilsyn. Kryptobørser har længe opereret i en gråzone, men nye regler er på vej til at ændre dette.

EU har vedtaget MiCA-forordningen (Markets in Crypto-Assets), som fra 2024/2025 kræver, at kryptobørser opererer under licens og tilsyn i hele EU. Det vil sige, at en kryptobørs skal godkendes af en finansiel myndighed (i Danmark er det f.eks. Finanstilsynet) og leve op til en række krav for at beskytte forbrugerne. Bl.a. skal udbyderne holde kundernes værdier adskilt og må ikke låne dine kryptomønter ud uden dit samtykke.

Der indføres også krav om ærlig markedsføring og klageadgang for kunderne. Disse tiltag er et skridt i den rigtige retning for sikkerheden og burde gerne gøre det tryggere at være kryptoinvestor i EU.

Allerede nu har flere store børser annonceret, at de har opnået EU-licens under de nye regler – bl.a. Coinbase, Robinhood, OKX, Kraken og Crypto.com har opnået en MiCA-tilladelse. Det betyder dog ikke, at man blindt kan stole på alle regulerede børser, men det giver et ekstra lag af beskyttelse og tilsyn sammenlignet med hvordan kryptoverdenen tidligere har set ud.

Et ekstra lag af beskyttelse får du også inddirekte når en kryptobørs går på børsen – og det er der op til flere der er. Coinbase, Robinhood og eToro er alle at finde på børsen, og der går rygter om at Kraken også er på vej.

På trods af bedre regulering er det vigtigt at forstå, at forbrugerbeskyttelsen på krypto-området stadig er meget begrænset ift. det vi kender fra traditionelle banker og investeringsplatforme. Hvis din bank går konkurs, dækker indskydergarantien (Garantiformuen) op til ca. 750.000 kr., men en tilsvarende garanti findes desværre ikke for kryptobørser.

Skulle en kryptobørs gå ned, er der intet statsligt sikkerhedsnet, og du risikerer at miste dine midler, især hvis børsen har misbrugt eller opbevaret dem uforsvarligt. Brug derfor altid velrenommerede og regulerede børser, og overvej at opbevare større værdier i din egen wallet i stedet for hos børsen.

Ved selv at have kontrol over dine private nøgler (f.eks. via en hardware-wallet) eliminerer du risikoen for at miste alt i tilfælde af en børs-konkurs eller hacking. Kort sagt handler sikkerhed om både at vælge en betryggende platform og at tage eget ansvar for opbevaring, hvis du vil være på den sikre side.

Brugervenlighed

Kryptovaluta kan være teknisk og have en relativt stejl læringskurve for nybegyndere. Derfor er brugervenlighed en faktor, du ikke skal undervurdere.

En god kryptobørs bør gøre det let og ligetil for dig at oprette konto, indbetale penge, købe/handle krypto og generelt navigere på platformen – uanset om det er via deres hjemmeside eller en mobilapp.

Der er en markant forskel på, hvor nemt det er for en nybegynder at kaste sig ud i kryptoens herligheder hos de forskellige kryptobørser. Nogle af de mest populære børser har stor fokus på at forenkle processen.

Coinbase er kendt for at have en af de mest intuitive og brugervenlige platforme på markedet, hvilket gør den perfekt for begyndere. Her bliver du guidet trin-for-trin, og app’en/hjemmesiden er overskueligt opbygget uden unødig teknisk jargon. Det samme kan man sige om Firi med norske rødder. Her er alt endda på dansk, og det kan du slet ikke tage for givet på de store internationale kryptobørser.

På den anden side findes der også børser med meget avancerede funktioner, som kan virke overvældende, hvis du er ny. Binance er et godt eksempel på dette. Det er en enorm platform med et hav af muligheder, hvilket er fantastisk for erfarne brugere, men kan fremstå uoverskueligt for en førstegangsbruger. Her kan man faktisk nemt komme i tvivl om, hvordan man egentlig bare køber sine Bitcoin.

Er du helt grøn i.f.t. krypto, giver det mening at vælge en børs med et enkelt, brugervenligt layout og måske endda dansk sprog og kundeservice. Hvis du derimod er en rutineret “crypto bro”, vil du måske gerne have muligheden for avancerede ordretyper og diagrammer, men selv da er en velfungerende brugerflade et plus, fordi det sparer tid og minimerer risikoen for fejlklik.

En del platforme der markedsfører sig til nybegyndere, har gjort meget ud af at fjerne kompleksiteten. Som nævnt er Firi et fremragende bud på en meget simpel og ligetil oplevelse. Hvad den nordiske kryptobørs mangler i avancerede handelsfunktioner, opvejes af en enkel brugerflade, som gør den nem at bruge for alle – fra ny i krypto til garvet investor.

eToro er en anden platform, som mange begyndere finder nem at gå til. Den ligner i høj grad en traditionel investeringsapp og har et socialt feed, der guider dig.

Uanset hvad er det en god idé at prøve kræfter med platformen i det små først. Se om du kan lide app’ens opbygning, og om det er nemt at handle. Tjek også om der tilbydes kundesupport, hvis du skulle få brug for hjælp. Nogle børsers kundeservice foregår via langsomme e-mail tickets, og du er garanteret et jævnt irriterende standardsvar.

I sidste ende skal en kryptobørs gerne gøre din oplevelse så nem og problemfri som muligt, så du kan fokusere på at investere, i stedet for at slås med teknikken.

Attraktive tilbud og kampagner

Flere kryptobørser forsøger at tiltrække kunder ved hjælp af forskellige tilbud, bonusser og kampagner. Det kan være alt fra velkomstbonusser (f.eks. et beløb i gratis kryptovaluta når du opretter dig) til henvisningsprogrammer (du og en ven får en bonus, hvis du inviterer dem og de opretter en konto), konkurrencer med ret attraktive præmier, rabatter på gebyrer i en periode, staking-renter, cashback på et krypto-debetkort, VIP-programmer, og meget mere.

Som privat investor kan det være værd at kigge efter især velkomst- og loyalitetsbonusser rettet mod dig. For eksempel tilbyder Firi jævnligt nye kunder en lille startbonus. Lige nu får du faktisk 50 kr. gratis at handle krypto for som ny bruger og muligheden for at optjene flere gratis kryptovalutaer. Denne slags kampagne er nem at gå til og er selvfølgelig en rar ekstra fordel, omend 50 kr. ikke i sig selv bør afgøre dit valg.

Du skal dog være opmærksom på, at en del af de fleste kampagner der reklameres med i kryptoverdenen, ofte er målrettet storkunder og meget aktive tradere og ikke nødvendigvis den gennemsnitlige småinvestor som du og jeg.

Du har måske set tilbud ala “Vind en Tesla hvis du handler for 1 mio. dollars på en måned”. Den slags er sjovt for hvalerne (de helt store fisk i kryptomarkedet), men irrelevant for de fleste af os. Kryptobørsen Crypto.com har for eksempel været kendt for store kampagner og fordele til brugere, der ejer/staker deres CRO-token i betydelige mængder (høje cashback-procenter på kort, adgang til lounges mv.). Men for en almindelig bruger med et beskedent beløb investeret, vil disse tilbud sjældent være relevante i praksis.

Derfor kan du med fordel se bort fra de mest fancy kampagner, når du sammenligner kryptobørser. Fokusér hellere på de kernefunktioner vi har gennemgået (gebyrer, sikkerhed, brugervenlighed osv.).

Det betyder ikke, at kampagner er uden værdi. Nogle tilbud kan faktisk være gavnlige for mindre investorer. Velkomstbonusser er ét eksempel, og visse børser kører også periodiske “learn & earn”- kampagner, hvor du kan tjene en lille smule krypto ved at gennemføre læringsmoduler (mere om det nedenfor).

Også airdrops (gratis uddeling af nye tokens til aktive brugere) forekommer. Tag gerne imod de freebies du kan få, men lad være med at jage kortsigtede kampagnefordele på bekostning af en ellers bedre platform. En sund platform med lave omkostninger og høj sikkerhed vil typisk være langt mere hensigtsmæssig for dig i det lange løb end en midlertidig konkurrence eller lignende.

Mulighed for læring

En fed ekstra-funktion, som flere kryptobørser tilbyder i dag, er muligheder for læring. Især hvis du er ny til krypto, kan det være guld værd at vælge en børs, der hjælper dig med at blive klogere på, hvad du foretager dig.

Nogle udbydere har deciderede læringssektioner, hvor du kan finde artikler, tutorials, webinarer, podcasts og FAQ-sektioner om kryptovaluta. For eksempel har eToro integreret omfattende uddannelsesressourcer i deres platform, så du både kan lære og handle på samme sted.

Binance har oprettet “Binance Academy”, der vel nærmest er et slags bibliotek af gratis guides om alt fra blockchain-teknologi til investeringstips. Også Kraken, Coinbase, Firi m.fl. byder på blogs eller artikler, som kan hjælpe dig med at forstå markedet bedre. Denne form for viden er et stort plus, da kryptovaluta som bekendt udvikler sig hurtigt, og der dukker nye begreber op hele tiden.

Flere børser gør læringen interaktiv og belønner dig for at deltage. Det seneste par år er “learn & earn”-programmerne blevet yderst populære. Idéen er enkel: Du ser en kort video eller læser en kort artikel om en bestemt kryptovaluta eller et koncept, og bagefter besvarer du en lille quiz. Som belønning får du en smule af den pågældende kryptovaluta ind på din konto.

Coinbase var først med dette koncept gennem deres Coinbase Earn-program, hvor brugere f.eks. kunne lære om en ny coin og tjene måske $3-10 af denne coin for at bestå quizzen. Der er ganske vist tale om små beløb, men lidt har også ret. Det er en sjov måde at lære på, og pengene er trods alt “gratis” og uforpligtende.

Siden har andre kryptobørser som f.eks. Binance og Kraken eksperimenteret med lignende kampagner. For dig betyder det, at du kan lære en masse om krypto og måske endda få lidt ekstra krypto samtidig – win-win!

Selv hvis der ikke følger belønninger med, skal værdien af godt uddannelsesmateriale ikke undervurderes. Kryptovaluta kan som sagt være komplekst, og ved at bruge en børs, der tilbyder kurser eller guides, får du en mere tryg start.

Den bedste kryptobørs for dig er ikke kun et spørgsmål om priser og funktioner, men også om hvor godt du bliver klædt på som investor. En børs, der uddanner sine kunder og måske endda belønner dem for at lære mere, viser efter vores mening, at de er interesserede i din langsigtede succes og det er bestemt et kvalitetsstempel.