Introduktion til Binance
Binance er verdens største kryptobørs målt på handelsvolumen og tilbyder en bred vifte af kryptovalutaer og funktioner. Platformen blev grundlagt i 2017 af Changpeng Zhao (også blot kaldet CZ) og har siden vokset sig til en global aktør med over 270 millioner brugere på verdensplan.
I dag holder det særdeles internationale selskab bl.a. til på Malta, i Paris og i London. Hovedkvarteret er på Malta, hvor en stor del af den europæiske drift foregår.
Binance er en attraktiv kryptoplatform på grund af det store udvalg af kryptovalutaer, særdeles lave handelsgebyrer og avancerede funktioner som staking og automatiserede handelsværktøjer. Platformen er ikke lige så begyndervenlig som f.eks. Coinbase, så du kan altså se frem til en platform, der kræver lidt mere tid grundet de avancerede muligheder.

Opret konto, verificér dig med MitID og så er du er i gang med at handle krypto hos Binance.
Fordele og ulemper ved Binance
Man bliver ikke verdens største kryptoplatform uden grund
Binance er verdens største kryptoplatform målt på volumen. Binance leverer varen med lave gebyrer og et bundsolidt kerneprodukt til den ambitiøse kryptoinvestor.
TL;DR – Det synes vi om platformen
Binance er en kryptoplatform med uendeligt mange muligheder. Her er der plads til at du kan vokse som kryptoinvestor – du løber ikke tør for muligheder lige med det samme. Platformen er måske en anelse forvirrende for nybegyndere, men hvis du lige bruger lidt tid på den, vænner du dig hurtigt til det lidt mere “avancerede” udtryk.
Binance tilbyder et stort udvalg af kryptovalutaer – fra Bitcoin og Ethereum til Trumps egen OFFICIAL TRUMP ($TRUMP) og Dogecoin. Udvalget lægger sig dermed i den bedste ende sammenlignet med konkurrenterne, men husk nu på at kvantitet ikke slår kvalitet. I skrivende stund finder du mere end 400 kryptovalutaer på platformen.
Kryptobørsen er spækket med lækre små detaljer, og som dansker kan du bl.a. se frem til nem og hurtig verifikation via MitID. Det er der ikke mange andre kryptoplatforme, der kan prale af. Du kan også købe krypto med de mest populære betalingsmidler, så også her får Binance topkarakterer.
Binance er yderst populær hos krypto-connoisseurs, og der er naturligvis en masse gode grunde til at man er verdens største kryptobørs.
Kerneproduktet er knaldstærkt, og hvis du kan lide en lidt mere avanceret platform, er det bestemt værd at tjekke Binance ud. Eneste store øf herfra er en række møgsager fra fortiden, som man naturligvis skal have in mente. Selskabet har betalt ganske store bøder tidligere, og med indførelsen af MiCA (Markets in Crypto-Assets Regulation) håber vi, at selskabet får lidt styr på det regulative. Selskabet opererer fra ganske mange forskellige jurisdiktioner, og det kan være svært at se en rød tråd i hvordan og hvorledes de er organiseret.
Binance er verdens største kryptobørs
Binance er verdens største kryptobørs målt på omsætning. Ja, faktisk er de også langt større end f.eks. Coinbase målt på antal brugere, så der er i den grad tale om en sværvægter indenfor krypto. Da kryptobørsen blev lanceret tilbage i 2017 tog det blot 165 dage før man rundede én million kunder. I dag nærmer man sig 300 mio., og denne vilde vækst kræver da også et attraktivt og globalt produkt.
Produktet er ikke 100% henvendt til danske kryptoinvestorer, men der er dog danske elementer, som i den grad gør en positiv forskel. Når du opretter en konto hos Binance, kan du verificere den ganske nemt via MitID, og det er ganske fremragende. Du kan overføre danske kroner til din konto, men vær opmærksom på, at der er et betalingsgebyr.
De vigtigste sektioner af hjemmesiden er på dansk, og det trækker naturligvis op. Bevares, der er nogle cirkusoversættelser her og der, men krypto er nu heller ikke verdens nemmeste emne at oversætte.
Som tidligere nævnt er Binance et godt sted, hvor man kan udvikle sig. Der er hele tiden nye og avancerede funktioner man kan lære mere om. Det er naturligvis kun relevant, hvis du ikke er “køb og hold”-investor.
Binance har grundet sin størrelse naturligvis også sin helt egen kryptovaluta; Binance Coin (BNB). Binance Coin-valutaen benyttes vidt og bredt på platformen, og faktisk er det en af verdens mest populære kryptovaluta. Den bør du klart tjekke ud, hvis du vil benytte Binance. Du opnår ganske mange fordele: Lavere handelsgebyrer, deltagelse i nye tokens-lanceringer, staking og meget mere. Og nåh ja, så har Binance Coin kryptovalutaen været en ganske god investering, hvis du har været med i nogle år.
Optjen krypto og lær samtidig
Hvis du ønsker at lære mere om kryptoverdenen er Binance et oplagt sted. Du kan gå i krig med alskens læring på hjemmesiden. “Learn and Earn” er en populær funktion hos kryptobørserne og det er ikke anderledes hos Binance.
Du kan optjene små mængder kryptovaluta ved at gennemføre læringsmoduler og quizzer. Dette er en god måde for begyndere at lære om kryptovalutaer og samtidig optjene lidt ekstra. Du bliver på ingen måde hovedrig ved at gennemføre disse moduler, men lidt har også ret. Belønningen er oftest en mindre kendt kryptovaluta, så måske er det en kommende raket? 🚀 Vær opmærksom på at det oftest er først-til-mølle, og der er også en maksimumgrænse for hvor meget du kan tjene.
Du kan også vælge at deltage i de mange missioner/udfordringer, hvor du kan modtage en belønning i form af Binance Point. Du kan modtage en belønning for at henvise en ven, handle for X kroner på en måned, logge ind X dage i træk og meget mere. Dine point kan du derefter veksle til kryptovaluta og billigere handelsgebyrer i en integreret shop.
Opbevar din krypto akkurat som du vil
Når du handler krypto på Binance, har du tre forskellige muligheder for at opbevare dine aktiver – alt efter hvor meget kontrol og sikkerhed du ønsker:
-
Opbevaring direkte på Binance
-
Binance Web3 Wallet
-
Egen ekstern wallet
Hvilken metode der er mest optimal for dig afhænger af flere ting. Der er fordele og ulemper ved hver enkel metode.
Opbevaring direkte på Binance
Dine kryptovalutaer ligger som udgangspunkt på din Binance-konto, hvor platformen står for sikkerheden. De fleste midler opbevares i såkaldte “cold wallets”, og Binance har en forsikringsfond (SAFU) til at dække visse tab ved eventuelle sikkerhedsbrud. Dette er den mest enkle løsning, men du har ikke adgang til dine private nøgler. Det er klart nemmeste måde at opbevare krypto på, men der er naturligvis nogle risici.
Binance Wallet
Hvis du ønsker mere fleksibilitet, kan du aktivere Binance Wallet – en selvstændig funktion i appen, hvor du selv opbevarer dine private nøgler. I modsætning til Coinbase Wallet, er dette ikke en selvstændig app du kan hente i App Store eller Google Play, men en integreret del af Binance app’en.
I Binance Wallet’en kan du interagere med DeFi-protokoller, NFT-markedspladser og decentraliserede apps. Det kræver lidt mere teknisk forståelse, men giver dig fuld kontrol over dine midler. Du kan også handle krypto direkte fra din wallet, men
Egen ekstern wallet
Du kan også vælge at sende dine kryptovalutaer til en privat wallet, f.eks. en hardware wallet som Ledger Nano X. Denne løsning giver maksimal sikkerhed, da dine nøgler aldrig er online, men det er også dit fulde ansvar at sikre backup og adgang. Det er især anbefalet, hvis du investerer større beløb og ikke ønsker at opbevare dem på en børs.
Ingen beskyttelse af indestående
Som dansk kunde på Binance er det vigtigt at forstå, at du ikke er dækket af den danske Garantiformue (indskyder- og investorgarantien) eller nogen anden officiel europæisk beskyttelsesordning. Binance er en global platform, og selvom de har europæiske aktiviteter, er der ingen statsgaranteret sikkerhed for din krypto, hvis selskabet går konkurs eller bliver hacket.
Til gengæld har Binance sin egen interne sikkerhedsfond, kaldet SAFU (Secure Asset Fund for Users). Denne fond fungerer som en slags nødforsikring, der kan bruges til at dække tab forårsaget af ekstreme hændelser, som f.eks. hackerangreb. SAFU-fonden finansieres løbende med en procentdel af handelsgebyrer, og har tidligere været anvendt til at dække brugertab.
SAFU er ikke en garanti i juridisk forstand, og du har ingen retskrav på dækning, som du ville have i en traditionel bank eller på en dansk investeringsplatform. Med andre ord: Hvis uheldet er ude, er du som privatperson afhængig af platformens vilje og evne til at udbetale kompensation. Det lyder ikke opløftende, men der er dog ingen kryptobørser, der er dækket af Garantiformuen.
I 2019 blev Binance faktisk hacket, og der forsvandt Bitcoin til en værdi á 40 mio. dollar. Binance valgte dengang selv at dække beløbet 100%, så ingen kunder mistede noget på sikkerhedsbristen.
Brugervenlig hjemmeside fra Binance
Binance byder på en særdeles flot hjemmeside med et utal af funktioner, hjælpemidler, artikler, tutorials og meget mere.
“Når du opretter en konto, skal du verificere den med MitID. Det betyder, at du kan slippe for de sædvanlige underlige verificeringsforløb hos de internationale kryptobørser”
Når du opretter en konto, skal du verificere den med MitID. Det betyder, at du kan slippe for de sædvanlige underlige verificeringsforløb hos de internationale kryptobørser. Du slipper dog ikke for sådan et forløb, hvis du vælger at indbetale med det integrerede zen.com-betalingsmodul.
Du vælger selv om du vil benytte lys eller mørk tilstand. Den mørke tilstand er standard – og formentlig den mest benyttede blandt rigtige “crypto bros”. Os med grå skærm kan heldigvis nemt skifte til den lyse model ved et enkelt klik/tap.
Selv om hjemmesiden overordnet er brugervenlig, er den langtfra begyndervenlig. Der sker simpelthen for meget på hjemmesiden, og nybegyndere tages ikke i hånden som f.eks. hos Firi. Den bedste måde at illustrere det på er egentlig bare at henvise til menuerne – henholdsvis top-menuen og footerne. Der er godt nok meget man lige skal forholde sig til. Det positive er som tidligere nævnt, at Binance aldrig føles statisk. Du kan hele tiden finde nye og spændende aspekter at gå i gang med.
Hvis du er på en desktop kan du også vælge at hente app’en til desktop. Den fås til både Apple, Windows og Linux. Det er pænt gennemført, at Binance på den måde dækker hele spektret.

Binance app til både iOS og Android
Nogle kryptobørser er mobile-first, mens andre er desktop-first. Binance er begge dele. De har indset, at hvis man skal lokke det brede publikum til skal man helst være tilgængelig på begge devices.
Du kan naturligvis benytte en native Binance app uanset om du er på iOS eller Android. På begge devices kan du iøvrigt benytte henholdsvis Apple Pay og Google Pay, og det understreger produktets tårnhøje kvalitet.
Du logger nemt og bekvemt ind med Face ID eller Touch ID, og det fungerer som det skal.
Husk at når du downloader app’en kan du også vælge at tilkoble Binance Wallet. Se nedenstående afsnit om denne.

Bliv klogere på krypto og NFT’er med Binance
Hvis du er ny i kryptoverdenen, er Binance et godt sted at starte fordi platformen har lagt stor vægt på uddannelse og læring. Binance har opbygget en hel vidensplatform under navnet Binance Academy, hvor både begyndere og øvede kan lære alt fra krypto-begreber til alt det avancerede indenfor staking, DeFi, metaverse og alt det andet.
Binance Academy tilbyder bl.a.:
-
Korte artikler og videoer om blockchain, wallets, staking, mining, sikkerhed og meget mere
-
Guides og trin-for-trin tutorials, som forklarer hvordan du f.eks. opretter en wallet, handler NFT’er eller deltager i staking
-
Ordbog/begrebsforklaringer – perfekt til dig der kæmper med tekniske termer. Hvad hulen er en ARC-20 f.eks.? ðµð«
Derudover finder du løbende en lang række læringselementer:
“Learn and Earn”-programmer, hvor du får små belønninger i krypto for at gennemføre korte læringsmoduler og svare rigtigt på quizzer. Dette koncept har vundet stort indpas hos kryptobørserne, og Binance tilbyder et fornuftigt udvalg.
Hvis du ønsker at tage din læring til helt nye niveauer, kan du også deltage i en række kurser på universitetsniveau. Der skal du dog have pæren skruet rigtigt på, for der nørdes der i den grad 🎓
På hjemmesiden finder du også en lang række tematiserede blogindlæg med indsigt i markedstendenser, nyheder og analyser – f.eks. om AI i krypto, stablecoins eller regulering.
Du kan modtage nyhedsbreve og opdateringer direkte i appen, som holder dig ajour med både dine investeringer og branchen.
Uanset om du er helt grøn eller vil nørde mere med NFT’er og avanceret staking, er Binance’ læringsunivers et af de mest omfattende på markedet. Og det er naturligvis helt gratis. Læringsuniverset understreger at kryptobørsen gerne vil være noget for hele økosystemet – fra nybegynder til “crypto bro” og institutionelle/professionelle investorer.
Sæt gang i en opsparing ganske nemt
Hvor en månedsopsparing er det helt store indenfor traditionel investering, er opsparing også kommet til kryptoverdenen. Binance har markedets måske mest avancerede auto-invest funktion, hvor du kan sætte den op til at handle krypto dagligt, ugentligt, hver anden uge og månedligt. Du kan sågar selv bestemme på hvilke ugedage og det eksakte klokkeslet den skal købe.
Det kan være en god idé at benytte sig af “dollar-cost averaging”-strategien, når man handler krypto. Du afhænger ikke på samme måde af at kunne time markedet. Hvis du er langsigtet investorer, kan du med auto-invest “fordele” dine køb på flere tidspunkter og dermed minimere risikoen. Omvendt kan du ikke forfølge en “buy-the-dip”-strategi, og du køber samtidig lidt i blinde. Du køber via dit kreditkort, så du skal også indregne gebyrerne hertil.
Der er fordele og ulemper uanset hvilken strategi du forfølger.
Du beholder det meste ved staking
Du har nok hørt om staking – det tætteste du når at modtage renter fra din traditionelle bank. Hos Binance kan du nemt sætte dine kryptovalutaer i arbejde gennem staking og dermed opnå en passiv indkomst.
Platformen understøtter staking af over 60 forskellige kryptovalutaer, og dermed er det et af markedets største staking-udvalg. Udvalget svinger lidt men lige nu kan du bl.a. stake Ethereum (ETH), Solana (SOL), Cardano (ADA), Polkadot (DOT), Binance Coin (BNB), Polygon (MATIC), Tezos (XTZ), Avalanche (AVAX) og Algorand (ALGO).
“En af de store fordele ved at stake på Binance, er de konkurrencedygtige kommissioner. For eksempel tager Binance typisk kun 10 % af dine staking-belønninger som kommission, hvilket er lavere end mange konkurrenter”
Binance tilbyder staking gennem deres Binance Earn-platform, hvor du kan vælge mellem to forskellige staking-produkter:
-
Fleksibel staking: Giver dig mulighed for at trække dine midler ud når som helst, dog med en lavere årlig rente (APY)
-
Låst staking: Kræver, at du låser dine midler i en bestemt periode (typisk 7, 30 eller 90 dage) til gengæld for en højere APY.
Belønningerne udbetales typisk dagligt eller ugentligt, afhængigt af den valgte kryptovaluta og staking-produkt.
En af de store fordele ved at stake på Binance, er de konkurrencedygtige kommissioner. For eksempel tager Binance typisk kun 10 % af dine staking-belønninger som kommission, hvilket er lavere end mange konkurrenter. Til sammenligning tager Coinbase op til 25 % for Ethereum og 35 % for Solana. Dette betyder, at du som bruger potentielt kan opnå højere nettoafkast ved at stake dine kryptovalutaer på Binance.
Lån på Binance og investér med pant i krypto
På Binance har du mulighed for at optage lån i kryptovaluta, hvis du allerede ejer krypto, som du kan stille som sikkerhed. Det fungerer i praksis som et krypto-pantelån, hvor du ikke behøver sælge dine aktiver for at få likviditet.
Sådan fungerer det:
-
Du vælger den valuta, du vil låne (f.eks. USDT eller BUSD)
-
Du stiller en kryptovaluta som sikkerhed (f.eks. BTC eller ETH)
-
Du får pengene udbetalt med det samme, og kan bruge dem til at handle eller investere videre
-
Du betaler renter dagligt, og du kan til enhver tid indfri lånet og få din sikkerhed tilbage
Binance tilbyder også “isolated” og “cross collateral”-modeller, hvilket betyder, at du kan vælge om et enkelt aktiv dækker lånet, eller om din samlede saldo kan bruges som samlet sikkerhed. Det lyder lidt langhåret, og det er bestemt noget du skal sætte dig grundigt ind i. Denne måde at investere på kan være yderst risikabel – også selvom Michael Saylor fra Strategy siger noget andet!
Opbevar din krypto i Binance Wallet
Enhver kryptobørs med respekt for sig selv har naturligvis sin egen wallet. Det gælder også for verdens største kryptobørs som med Binance Wallet giver dig en ekstra måde du kan opbevare din krypto på. Binance Wallet er ikke en separat app, men en integreret del af den almindelige Binance-app, som du aktiverer direkte fra din konto. På trods af integrationen fungerer den som en non-custodial wallet – det vil sige, at du selv ejer dine private nøgler og har fuld kontrol over dine midler.
Wallet’en giver adgang til Web3-tjenester som DeFi, NFT-markedspladser og dApps, og den understøtter flere netværk som Ethereum, BNB Smart Chain og Arbitrum. Du får altså fleksibiliteten fra en selvstændig wallet uden at skulle skifte app. Du kan endda handle krypto direkte fra app’en, men vær lige opmærksom at det typisk er lidt dyrere. Optimalt set køber du din krypto i hoved-app’en og overfører dem så til Binance Wallet (hvis det er den opbevaringsmetode du foretrækker).
Du kan også vælge at opbevare din krypto i den populære Trust Wallet, som Binance også ejer. Den benyttes af mere end 200 mio. kunder, og regnes for at være en af markedets bedste wallets. Den finder du i henholdsvis App Store og Google Play, og platformen er særdeles godt integreret med Binance. Trust Wallet’en er tilgængelig som app til din smartphone og browser-udvidelse til Google Chrome, Edge m.fl.
Ingen automatisk indberetning til SKAT
Binance tilbyder nogle basale skattemæssige værktøjer, men som dansk bruger skal du være opmærksom på, at platformen ikke automatisk indberetter til SKAT, og værktøjerne er primært rettet mod generelle markeder og desværre ikke danske forhold.
Som dansk skatteyder er det dit eget ansvar at holde styr på køb, salg og eventuelle gevinster eller tab og indberette disse korrekt i din årsopgørelse.
Du kan dog få adgang til:
-
En transaktionshistorik og eksport af dine køb, salg, staking-belønninger og overførsler
-
En skatterapport-generator under menupunktet Tax Reports, hvor du kan downloade CSV-filer eller integrere med tredjepartsværktøjer
-
Understøttelse af nogle af de kendte skatteværktøjer som Koinly, CoinTracking og Accointing, som du selv skal koble til din Binance-konto via API eller filupload
Binance har også lanceret sit eget værktøj, kaldet Binance Tax, som tilbyder en oversigt over dine skattepligtige aktiviteter, men dette værktøj understøtter endnu ikke Danmark, og regner ikke med danske skatteregler eller valutakonvertering til DKK. Det kommer forhåbentligt snart.
FAQ
Nej, Binance tilbyder ikke handel med aktier. Platformen fokuserer primært på kryptovalutaer og relaterede produkter.
Binance tilbyder staking af forskellige kryptovalutaer med varierende belønninger. Der er ingen direkte omkostninger forbundet med staking, men Binance tager en procentdel af staking-belønningerne som kommission.
Nej, Binance indberetter ikke automatisk dine handler eller gevinster til SKAT. Det er dit eget ansvar at holde styr på dine transaktioner og indberette dem korrekt.
Binance Wallet er en selvstændig app, hvor du selv har kontrol over dine private nøgler. Den giver adgang til decentraliserede finansielle tjenester (DeFi), NFT-markedspladser og understøtter flere blockchains som Ethereum, Solana og Arbitrum.
Binance tilbyder et bredt udvalg af betalingsmetoder – herunder bankoverførsel (SEPA), kreditkort, Apple Pay, Google Pay, Revolut m.fl. Vær opmærksom på at betalingsmetoderne varierer afhængig af om du indsætter penge på kontoen eller køber krypto.