MiCA – alt om den nye kryptoregulering i EU

Introduktion til MiCA

MiCA (Markets in Crypto-Assets Regulation) er EUs nye fælleseuropæiske lovgivning for kryptovaluta og relaterede tjenester. Men hvad betyder det egentlig for dig som krypto- og privatinvestor?

I denne artikel guider vi dig igennem det grundlæggende om MiCA – hvorfor de nye regler er kommet, hvordan de påvirker kryptovaluta i Danmark, hvad det betyder for stablecoins, og hvilke kryptobørser der allerede har opnået godkendelse.

Prøv Nordens største kryptobørs

Det tager blot få minutter, og så er du er i gang med at handle krypto hos Firi. Du får 50 kr. gratis til at handle med.

OPRET KONTO

Hvad er MiCA?

MiCA er en ny EU-forordning (direkte gældende lov i alle EU-landene) designet til at skabe klare og ensartede rammer for handel med kryptovaluta i alle EU-lande – herunder hjemme i vores egen andedam.

Indtil nu har kryptomarkedet været lidt af et “wild west” med forskellige regler fra land til land, og mange områder var slet ikke reguleret. MiCA skal rette op på dette ved at sikre fælles spilleregler i hele EU.

Helt konkret dækker MiCA de dele af kryptomarkedet, som tidligere faldt uden for eksisterende finansielle love. Det vil sige, forordningen omfatter udstedere af kryptovaluta, udbydere af kryptoaktiv-tjenester (f.eks. kryptobørser, wallet-udbydere, osv.), forskellige typer kryptoaktiver (som inddeles i tre kategorier i lovteksten) samt regler for investorbeskyttelse. Netop investorbeskyttelsen er vigtig for os danskere, da vi er flasket op med diverse aspekter indenfor dette område bl.a. Garantiformuen.

Målet med MiCA er at skabe et mere sikkert og mere gennemsigtigt kryptomarked. EU ønsker at beskytte investorer bedre, reducere risikoen for svindel og sikre den finansielle stabilitet omkring krypto

For dig som kryptoinvestor betyder det, at der kommer flere beskyttelsestiltag – f.eks. krav om mere gennemskuelighed (dvs. mere dokumentation/information), risikoadvarsler ved nye krypto-projekter og tilsyn med udbydere. Alt dette, så du ikke skal navigere i junglen på egen hånd.

MiCA blev vedtaget i 2023, og trådte formelt i kraft 29. juni 2023, men med en længere indkøringsperiode. De fleste bestemmelser herunder krav til kryptobørser m.v. gælder fra 30. december 2024, og fra og med 2025 vil MiCA-reglerne for alvor sætte dagsordenen i hele EU’s kryptomarked.

Det er værd at bemærke, at MiCA ikke gælder for alle typer kryptoaktiver. F.eks, er NFT’er (Non-Fungible Token / unikke digitale samlerobjekter) som udgangspunkt undtaget, medmindre de i praksis fungerer som almindelige tokens. Det samme gælder for DeFi (decentraliseret finans), hvor tjenester uden en central udbyder ikke direkte er reguleret. Disse områder forventes dog at blive adresseret i fremtidige EU-reguleringer.

Hvorfor kommer der nye kryptoregler?

Baggrunden for MiCA er, at kryptovalutaer har vokset sig store og populære uden tilsvarende regulering. Det har naturligvis givet grobund for uregelmæssigheder: Nogle projekter har vist sig at være det rene svindel, investorer kunne risikere at miste penge, og de europæiske myndigheder har været bekymrede for finansiel ustabilitet (f.eks. hvis en populær stablecoin eller kryptobørs kollapsede). Kort sagt har der i den grad manglet forbrugersikkerhed og klare retningslinjer. Og hvis der er noget EU er gode til, er det som bekendt at lave regler – på godt og ondt.

Med MiCA ønsker EU at sætte rammerne for et sundere kryptomarked. Investorbeskyttelse er et nøgleord. Du skal have bedre information, før du investerer, og udbydere af krypto-produkter får skrappe krav om gennemsigtighed.

F.eks. skal der nu udarbejdes et udførligt “white paper” (dokument med et hav af informationer) for nye kryptoprojekter, så du som køber kan se formål, risici, diverse indsigter om en token osv. inden du kaster penge i det.

Samtidig indfører MiCA tilsyn med aktørerne. Kryptobørser og andre tjenesteudbydere skal have tilladelse og overvåges af myndighederne, ligesom vi kender det fra banker og børsmæglere. Det betyder, at kryptobørser som Coinbase, OKX, Firi, Robinhood m.fl. skal opfylde en lang række krav for at operere indenfor EU.

Et andet centralt formål er at forebygge svindel og hvidvask. Allerede i 2020 blev udbydere af veksling af virtuel valuta som krypto underlagt hvidvaskloven i Danmark, hvilket krævede registrering hos Finanstilsynet.

MiCA tager skridtet videre og etablerer et egentlig licens-setup. Kun virksomheder, der lever op til en række krav og bliver godkendt af tilsynsmyndighederne, må operere. Det skaber større tryghed for dig som bruger – uanset om du er helt ny i krypto-spacet eller en garvet “crypto bro”.

Endelig handler det også om finansiel stabilitet. Myndighederne vil sikre, at kryptomarkedet – især store stablecoins og andre udbredte kryptoaktiver ikke kan vælte økonomien, hvis de pludselig fejler. Derfor kommer der regler omkring reservekrav og kontrol med de største aktører. Alt dette skal gerne føre til, at du trygt kan benytte krypto uden konstant at frygte for dine surt optjente penge.

Hvad betyder MiCA for kryptovaluta i Danmark?

Da MiCA er en EU-forordning, gælder den automatisk i Danmark fra det tidspunkt, den træder i anvendelse. Det vil sige, at Danmark ikke skal til at opfinde sine egne kryptoregler fra bunden. Vi følger automatisk de fælles EU-regler. Men der er alligevel nogle danske vinkler, som du lige skal være opmærksom på.

Finanstilsynet bliver det centrale organ herhjemme, og det er derfor dem, der kommer til at holde øje med om de nye regler bliver overholdt. Folketinget har arbejdet på at vedtage den nødvendige lovgivning, der formelt giver Finanstilsynet rollen som “national kompetent myndighed” under MiCA.

Helt lavpraktisk betyder det, at Finanstilsynet fremover skal stå for at godkende og føre tilsyn med krypto-virksomheder i Danmark efter de nye regler. Finanstilsynet er allerede i gang med forberedelserne. De har nedsat et dedikeret MiCA-team, som skal håndtere implementeringen af de nye regler. Så snart den danske lovgivning er endeligt på plads, vil Finanstilsynet begynde at modtage ansøgninger om tilladelse fra selskaber indenfor krypto-branchen.

For dig som kryptoinvestor betyder det, at de handelsplatforme, krypto-wallets osv., som du anvender, sandsynligvis er ved at søge licens – enten i Danmark eller i et andet EU-land. Eller også har de netop opnået en licens, hvilket flere af de store faktisk har offentliggjort.

En vigtig ting at forstå er, at MiCA giver mulighed for brug af en licens i alle EU-lande. Det vil sige, at hvis en kryptobørs får tilladelse i ét EU-land, kan den tilbyde sine tjenester i hele EU. En udenlandsk børs behøver ikke separat dansk tilladelse for at servicere danske kunder, så længe den har en MiCA-licens et sted i EU.

Myndighederne i andre EU-lande vil dog kunne gribe ind, hvis noget skønnes at stride mod reglerne, eller på nogen måde ikke beskytter forbrugerne efter hensigten.

Som udgangspunkt kan du fremover regne med, at de krypto-platforme du bruger, enten har en dansk MiCA-tilladelse eller en tilsvarende i et andet EU-land. For danske privatinvestorer er det klart gode nyheder. Det bliver tydeligere, hvilke aktører der er lovlige og regulerede. Der er også nogle krav i forhold til gennemskueligheden, der formentlig vil udmønte sig i at produkterne bliver mere skræddersyede – dvs. vi kan forvente flere af hjemmesiderne på dansk, og vigtige funktioner holdt i dansk sprog osv.

Finanstilsynet vil fremover kunne oplyse, hvem der har tilladelse, og du kan føle dig mere tryg ved at bruge krypto-selskaber, der er under opsyn. Indtil nu har vi kun haft et register over “virksomheder som er registreret for at drive virtuelle valutatjenester” efter hvidvaskloven.

Med MiCA går vi skridtet videre, hvor registrering bliver til reel licens/tilladelse og løbende kontrol. Kort sagt vil krypto-regulering i Danmark nu være fuldt integreret i den fælleseuropæiske ramme. Som dansk forbruger vil du opleve, at kryptoindustrien langt om længe “bliver voksen” og måske endda stueren. Det kommende setup vil derfor ligne resten af finanssektoren mere – dvs. der er regler, tilsyn og forpligtelser – alt sammen for at beskytte dig og markedet som helhed.

Stablecoins under MiCA – hvad ændrer sig?

Stablecoins er det helt store i kryptoverdenen i 2025. Udbyderen af verdens næststørste stablecoin, Circle, er netop gået på børsen med et brag. Alverdens store aktører indenfor e-commerce, betalinger på nettet og krypto går og pønser på at lave deres egen stablecoin, og det er ikke helt forkert at sige, at vi kan se frem til nogle vanvittigt spændende år inden for stablecoins.

En særlig vigtig del af MiCA handler derfor også om stablecoins – altså kryptotokens der er bundet op på f.eks. en fiat-valuta som USD eller EUR for at holde en stabil værdi.

“For stablecoin-udstedere som Tether og Circle betyder det, at de nu skal have godkendelse fra en tilsynsmyndighed i EU, før de tilbyder deres token til borgere i EU”

I Danmark er stablecoins ikke så udbredte som i f.eks. USA, men mange krypto-brugere har måske hørt om USDT (Tether) eller USDC (USD Coin), som begge følger dollarkursen, eller stablecoins bundet til euroen.

Under MiCA får stablecoins (i lovteksten kaldet “asset-referenced tokens” og “e-money tokens”, alt efter om de er bundet til flere aktiver eller én valuta) en ganske stram regulering. Faktisk trådte reglerne for stablecoin-udstedere i kraft allerede 30. juni 2024 før resten af MiCA netop fordi man prioriterede, at få styr på dem hurtigt.

For stablecoin-udstedere som Tether og Circle betyder det, at de nu skal have godkendelse fra en tilsynsmyndighed i EU, før de tilbyder deres tokens til borgere i EU.

Med andre ord: Hvis en virksomhed vil udbyde en stablecoin til danskerne (eller nogen som helst i EU), skal den have en officiel licens. Og den licens kræver, at de lever op til en række skrappe krav.

MiCA stiller f.eks. krav om, at stablecoins altid er fuldt dækket af tilstrækkelige reserver, at udstederen til enhver tid kan indløse en token (veksle stablecoinen til rigtig valuta), at der er solid styring og risikohåndtering i firmaet, at reserveaktiverne er adskilt fra firmaets egne midler og sikkert opbevaret, samt at der løbende rapporteres til myndighederne. Udstederen skal også lave et omfattende “white paper” med alle detaljer om, hvordan stablecoinen fungerer og hvilke risici der er.

Der har tidligere været historier om, at f.eks. Tether ikke var helt villige til at lade sig undersøge, og derfor kommer MiCA til at skærpe reglerne markant. Denne form for ugennemsigtighed vil ikke blive accepteret fremover.

For dig som bruger betyder alt dette, at stablecoins gerne skal blive mere pålidelige. Hvis du i fremtiden køber en stablecoin, kan du forvente, at der er hånd i hanke med, at den faktisk er 1:1 dækket af de værdier, den lover (f.eks. kontanter eller andre aktiver).

Det mindsker risikoen for pludselige kollaps som det, der skete med Terra/Luna i 2022 (som var en algoritmebaseret stablecoin uden reserve). MiCA vil altså beskytte dig mod den slags ved at forbyde ikke-backede stablecoins. Det lyder jo ganske betryggende, ikke sandt?

Men der er også en bagside af medaljen. Nogle eksisterende stablecoins opfylder ikke kravene, og udbyderne af disse vælger måske ikke at søge licens. Disse stablecoins vil i praksis ikke længere lovligt kunne udbydes til EU-brugere.

Det forventes f.eks., at Tether (USDT) – den med afstand største stablecoin globalt – ikke umiddelbart er MiCA-compliant. Derfor har flere kryptobørser meldt ud, at de fjerner USDT for europæiske kunder.

Vi ser altså allerede nu, at MiCA-reglerne rydder op i markedet. Kun stablecoins der spiller efter bogen, vil være tilgængelige fremover. Heldigvis er alternativerne ved at komme på plads. Nogle udstedere har omfavnet MiCA. For eksempel blev børsnoterede Circle – firmaet bag USD Coin (USDC) – i juli 2024 den første stablecoin-udsteder, der fik fuld godkendelse i EU under de nye regler.

Circle fik licens som e-penge-institut i Frankrig, hvilket gør, at de lovligt kan udbyde USDC (og en euro-stablecoin EURC) på det europæiske marked.

Det sender naturligvis et signal om, at kryptobranchen er klar til at tilpasse sig. Vi ser også europæiske banker melde sig på banen med egne stablecoins. F.eks. har den franske bank Societe Generale lanceret en EUR-stablecoin (EURCV).

Selv hvis nogle kendte stablecoins forsvinder fra de regulerede platforme, kommer der nye og mere regulerede muligheder i stedet. For danske brugere betyder stablecoin-reglerne kort og godt mere sikkerhed, hvis du altså vil parkere dine penge i krypto i en stabil værdi.

Du bør dog være opmærksom på, om en given stablecoin er officielt godkendt under MiCA. Hvis ikke, kan det være et advarselstegn, og du vil muligvis slet ikke finde den på de etablerede børser i EU alligevel.

Kryptobørser og godkendelser under MiCA

En af de mest markante ændringer for os forbrugere er de nye krav til kryptobørser og andre krypto-tjenester. Under MiCA skal alle større “Crypto-Asset Service Providers (CASPs)” – det vil sige kryptobørser, mæglere, depot-tjenester mv. – have en formel tilladelse. Dette kan sammenlignes med en banklicens, blot for krypto.

Kravet omfatter både udenlandske og danske aktører, hvis de vil servicere kunder i EU. Allerede nu er flere af de store udbydere i gang med at sikre sig disse godkendelser. Et eksempel er Coinbase, en af verdens største kryptobørser, som i juni 2025 fik sin MiCA-licens gennem finansmyndighederne i Luxembourg.

Denne licens giver Coinbase ret til at operere i alle 27 EU-lande, herunder Danmark, under den nye regulering. Coinbase udtalte i den forbindelse, at de med MiCA kan samle deres tidligere landspecifikke licenser (de har bl.a. været registreret i Tyskland, Irland, Italien m.fl.) under én fælles EU-licens. De nye regler betyder derfor også, at de internationale kryptoaktører opnår en bedre, hurtigere og billigere regulering.

Vi ser også traditionelle kryptobørser med EU-baggrund, f.eks. Bitstamp (en af de ældste europæiske børser), som allerede har fået godkendelser under de nye regler i visse EU-lande.

De seriøse aktører i krypto-spacet positionerer sig derfor til at fortsætte lovligt i den nye æra. Hvad med herhjemme? I Danmark har vi som nævnt allerede set en lokal spiller i form af kryptobørsen Firi. Firi, som er Nordens største kryptobørs, gik ind på det danske marked i 2022, og blev registreret hos Finanstilsynet under de daværende regler. Denne registrering dækker hvidvasklovgivningen, men under MiCA skal Firi og lignende udbydere opnå en egentlig tilladelse for at drive kryptobørs.

Det må forventes, at Firi søger en MiCA-licens gennem Finanstilsynet, nu hvor det danske setup for licenser kommer på plads – alternativt kan de vælge at søge i et andet EU-land. Selskabet holder primært til i hjemlandet Norge, men der kan en MiCA-licens formentlig ikke skaffes, da Norge ikke er med i EU (kun EØS).

For dig som almindelig bruger er anbefalingen derfor ret klar: Brug kun krypto-tjenester, der er regulerede. Enten via en dansk tilladelse eller via MiCA-licens i et andet EU-land. Heldigvis gør MiCA det gennemskueligt, hvem der har lov til hvad. Hvis du er i tvivl, kan du tjekke Finanstilsynets virksomhedsregister (kommer snart) eller udbyderens egen information.

De fleste aktører vil reklamere med deres licensstatus. En positiv sideeffekt er også, at markedet for kryptobørser nok bliver ryddet for brodne kar i EU i det mindste. Uregulerede børser, der måske tidligere opererede lidt i skjul, får det svært ved at fortsætte i Danmark og EU uden at søge tilladelse. Gør de det alligevel, bryder de loven, og så skal man som investor i hvert fald holde sig langt væk. Fortidens mange skrækeksempler – hvem husker ikke hedengangne FTX – burde være en saga blot, men det ved vi nok først med sikkerhed om nogle år.

Afslutningsvis kan det nævnes, at selv udenlandske kæmper som Binance (verdens største børs målt på volumen) vil skulle tilpasse sig MiCA, hvis de fortsat vil have adgang til EU. Denne tilladelse har de endnu ikke opnået, så man kan ikke bare gå ud fra at de store og kendte platforme har en licens.

Under alle omstændigheder kan du forvente, at landskabet af kryptobørser i Danmark vil bestå af dem, der lever op til reglerne. Det gør det mere overskueligt (og sikkert) for dig som kryptoinvestor.

Forbrugerbeskyttelse – er du dækket?

Et af de vigtigste formål med MiCA er, at give dig som forbruger en bedre beskyttelse, når du handler med krypto. Men det er vigtigt at forstå, hvad beskyttelsen dækker, og ikke mindst hvad den ikke gør.

MiCA giver dig bl.a.:

Ret til korrekt information: Udstedere af tokens skal offentliggøre et letforståeligt og detaljeret “whitepaper”, som forklarer, hvad tokenet er, hvordan det virker, og hvilke risici der er
Krav om ærlig markedsføring: Kryptovirksomheder må ikke bruge vildledende sprog eller skjule risici i deres reklamer
Tilsyn med udbydere: Kun virksomheder med tilladelse må tilbyde krypto-tjenester, og de skal leve op til krav om god skik, soliditet og governance
Forsvarlig håndtering af dine midler: Kryptobørser og depotudbydere skal holde dine aktiver adskilt fra deres egne midler, og de må ikke “låne” dine coins ud uden dit samtykke
Klageadgang: Hvis noget går galt, skal du have mulighed for at klage – og firmaet skal reagere inden for en fastsat tidsramme.

Men noget af det vigtigste, som du desværre må skyde en hvid pil 🏹 efter:

MiCA indfører ikke nogen garantiformue, som vi kender det fra f.eks. banker (hvor du er dækket op til 100.000 EUR under Garantiformuen/Indskydergarantien). Hvis en kryptobørs går konkurs, er der ingen statsgaranti, og du risikerer at miste dine midler. Især hvis dine aktiver ikke er opbevaret korrekt.

Derfor er det stadig vigtigt, at du bruger regulerede og velrenommerede udbydere, og eventuelt overvejer at opbevare større værdier i egen wallet. MiCA hjælper med at screene og overvåge udbyderne, men det er stadig dine egne penge – og din egen risikovurdering – der gælder i sidste ende.

Ændrer MiCA noget for kryptobeskatning?

Kort sagt: Nej.

MiCA regulerer hvordan kryptovirksomheder må operere, men den har ingen betydning for beskatning af kryptovaluta. Skatteforhold er ikke en del af EU-forordningen og bestemmes stadig af hvert enkelt medlemsland.

I Danmark er reglerne for kryptobeskatning fortsat fastsat af Skattestyrelsen, og det er dit eget ansvar som privatperson at:

Indberette dine gevinster og tab fra køb/salg af kryptovaluta
Være opmærksom på, at kryptovaluta som udgangspunkt beskattes som personlig indkomst, hvis du spekulerer i værdistigninger
Du kan kun trække tab fra, hvis visse betingelser er opfyldt (f.eks. hvis du har handlet med gevinst i tidligere år).

Så selv om MiCA skaber mere klarhed og sikkerhed i krypto-markedet, skal du stadig holde øje med dine handler og indberette korrekt til SKAT. Du kan læse mere på skat.dk om kryptovaluta. Disse skatteregler er i øvrigt også ved at blive opdateret, så vi krydser fingre for, at netop den del også snart vil være mere fair og gennemskuelig.

FAQ