Nordnet åbner op for handel med spanske aktier

Nordnet har udvidet sit aktieunivers med Spanien. Fra 4. september 2025 kan du handle aktier på børsen i Madrid (BME) direkte hos Nordnet. Som introduktionstilbud kører Nordnet kurtagefri handel på det spanske marked frem til 10. september 2025. 🇪🇸

Nordnet er flere gange kåret til Årets Børsmægler

Investér med 500.000 danskere

Nordnet er danskernes foretrukne investeringsplatform. Opret en konto og oplev hvorfor.

Hvorfor er Spanien relevant for danske investorer?

Spanien er EUs fjerde største økonomi og huser globale brands inden for bank, energi, tele, mode og infrastruktur. Med Spanien i Nordnets univers kan du sprede porteføljen yderligere på tværs af sektorer og lande – nu med direkte adgang til Bolsa de Madrid.

Spanien har altid haft en vigtig rolle i europæisk økonomi, og trådene til Sydamerika har også gjort landet til en global spiller. Herhjemme kender vi måske ikke så mange spanske aktier, men hvis du tager et kig på nedenstående liste, vil du helt sikkert kunne nikke genkendende til flere af selskaberne.

Tjekker man udvalget af spanske aktier ud hos Nordnet, så finder vi i skrivende stund 105 aktier.

Aktie Branche Kendetegn
Banco Santander (SAN)Bank & finansEn af Europas største banker med global tilstedeværelse
BBVA (BBVA)Bank & finansStor aktør i Spanien og Latinamerika
Inditex (ITX)Mode & detailKoncernen bag Zara, Massimo Dutti og Pull&Bear
Iberdrola (IBE)EnergiGlobal leder inden for vedvarende energi
Telefónica (TEF)Telekom.Teleoperatør i Europa og Latinamerika
Ferrovial (FER)InfrastrukturDriver lufthavne, veje og store byggeprojekter
Amadeus IT Group (AMS)TeknologiSoftware til rejse- og flybranchen
Repsol (REP)EnergiOlie og gas, den grønne omstilling
CaixaBank (CABK)Bank & finansEn af Spaniens største detailbanker
IAG (IAG)LuftfartBritish Airways, Iberia, Vueling m.fl.

Hvad koster det at handle spanske aktier hos Nordnet?

Når du køber spanske aktier, skal du være opmærksom på, at der er en stempelafgift på 0,2%. Det er en afgift du har svært ved at slippe udenom, da den gælder for handel med aktier med en markedsværdi på over 1 mia. EUR.

Spanien indførte skatten i 2021 og den kaldes Impuesto sobre las Transacciones Financieras – løst oversat til “Skat på finansielle transaktioner” eller finansiel transaktionsskat / stempelafgift om man vil. Skatten opkræves kun ved køb – ikke ved salg.

Denne skat kan du ikke fratrække eller modregne i Danmark. Når du køber en spansk aktie står Nordnet heldigvis for både at opkræve og betale skatten, så du skal ikke tænke yderligere på det.

Dermed ser de samlede udgifter for handel med spanske aktier således ud:

  • Kurtage: 0,15% (Minimum 25 kr.) Dog gratis i introperioden
  • Valutavekslingsgebyr 0,25% (Alle spanske aktier handles i EUR)
  • Stempelafgift 0,20% (Ved handler på børsen i Spanien er der en stempelafgift)

Eksempel på et køb af en spansk aktie

Lad os gennemgå et eksempel på udgifter ved et køb af en spansk aktie. Lad os benytte selskabet Inditex, som de fleste kender fra populære brands som Zara, Massimo Dutti, Bershka, Pull and Bear, Stradivarius m.fl.

Lad os sige, at du køber aktier i Inditex (ITX) via Nordnet for 25.000 kr., så vil omkostningerne typisk se således ud:

  • Kurtage

Nordnets standardkurtage for spanske aktier ligger typisk omkring 0,15% pr. handel (afhængig af kontotype og volumen). Standardkurtagen er derfor i dette tilfælde 37,50 kr.

  • Valutaveksling

Når du handler i EUR, veksler Nordnet automatisk fra DKK til EUR. Tillægget er 0,25% af beløbet.

25.000 kr. × 0,25% = 62,50 kr.

  • Spansk transaktionsskat / stempelafgift

Da Inditex har en markedsværdi over 1 mia. EUR, pålægges der en spansk stempelafgift på 0,20% af købet.

25.000 kr. × 0,20% = 50 kr.

  • Samlede handelsomkostninger ved købet

≈ 150 kr. (ekskl. eventuelle spread-omkostninger).

Omkostningstype Udregning Beløb
Kurtage25.000 kr. × 0,15% (min. 25 kr.)37,50 kr.
Valutaveksling25.000 kr. × 0,25%62,50 kr.
Spansk stempelafgift25.000 kr. × 0,20%50 kr.
I altSamlede handelsomkostninger150 kr.

Sig ¡Hola! til Spanien med kurtagefri handel

Nordnet byder velkommen til spanske aktier med kurtagefrie handler i perioden 4. september – 10. september 2025 🇪🇸💃 Ja, du skal være hurtigt ude af startblokken for at udnytte dette tilbud! Læs mere om tilbuddet hos Nordnet.

Prøv Årets Børsmægler

Mere end 500.000 danskere benytter allerede Nordnet til investering.

Nordnet tilføjer hele tiden nye markeder

Nordnet er virkelig inde i en stime ift. at tilføje nye markeder. Det er ikke så længe siden, at investeringsplatformen tilføjede aktier fra Italien, Schweiz og Østrig, og tidligere kom der hele fem nye markeder på paletten i form af Frankrig, Belgien, Holland, Portugal og Irland.

Dermed ser det ud til, at Danmarks største investeringsplatform er ved at indhente konkurrenterne på det danske marked, når det kommer til udvalget af internationale børsmarkeder. Saxo Bank er dog stadig foran med et mulehår.

DISCLAIMER

Investering indebærer risiko, og værdien af dine investeringer kan både stige og falde. Der er ingen garanti for, at du får det investerede beløb tilbage. Omtale af konkrete værdipapirer, investeringer eller strategier udgør ikke en anbefaling, opfordring eller rådgivning om køb eller salg. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige resultater.

Vi bestræber os på at levere korrekte og opdaterede oplysninger, men der tages forbehold for fejl, mangler samt ændringer i markedsforhold, der kan påvirke informationernes aktualitet.

Bemærk, at denne hjemmeside er reklamefinansieret, og nogle af vores artikler indeholder annoncelinks. Det betyder, at vi kan modtage en kommission, hvis du foretager et køb eller en investering via disse links. Dette påvirker dog ikke vores vurderinger eller redaktionelle indhold.

Brug af informationer på denne hjemmeside sker på eget ansvar. Vi anbefaler, at du søger uafhængig finansiel rådgivning, før du træffer investeringsbeslutninger.

Chris Dahl
Chris Dahl
Chris er stifter af money.dk og brænder for privatøkonomi og investering. Han har i mange år interesseret sig for, hvordan man får mest muligt ud af sine penge - både gennem smarte sparetips og investeringer. Til daglig arbejder han med digital markedsføring. Favoritaktier lige nu: NKT (NKT), Nu Holdings Ltd. (NU) og Amazon.com, Inc. (AMZN).

Læs mere

Flere emner