OpenAI-chefen er gæst i Cleo Abrams podcast
OpenAIs topchef Sam Altman gæstede for nylig podcast-serien Huge Conversations med den amerikanske tech-journalist Cleo Abram. Abram inviterer fra tid til anden prominente tech-ledere i studiet for at gøre alle os tech- og investeringsinteresserede klogere på, hvad de store Silicon Valley-chefer går og pønser på.
Man må tage hatten af for Cleo Abram. Udover at hun er knalddygtig, så formår hun også at overbevise de helt store kanoner om at gæste hendes fremragende podcast.
I tidligere episoder har hun interviewet både Mark Zuckerberg og Jensen Huang i to podcasts, som vi allerede har omtalt her på money.dk. Du kan læse og høre mere om henholdsvis NVIDIAs Jensen Huangs visioner for fremtiden og Mark Zuckerberg om AI, AR og fremtiden. Begge afsnit kan virkelig anbefales, og det kan afsnittet med Sam Altman i den grad også.
Nu retter rampelyset sig mod Sam Altman – manden bag verdens vel nok førende AI-chatbot ChatGPT. I podcasten løfter Sam Altman sløret for den seneste version kaldet GPT-5 og sine visioner for AI-teknologiens fremtid.
Du kan lytte til / se hele podcasten gratis i ovenstående YouTube-video. Du kan også lytte med på Spotify.
GPT-5 er et kvantespring for AI
Sam Altman lægger i interviewet ud med at kalde OpenAIs nye model GPT-5 for et mærkbart spring frem i forhold til forgængeren. Han har dristigt erklæret, at “GPT-4 var den dummeste model, nogen af os nogensinde skal bruge igen”. Niveauet fra GPT-4 bliver fremover bundniveau for AI’ens intelligens.
GPT-5 kan klare langt mere komplekse opgaver og “føles næsten som, at den kan gøre alt det, man beder om”, siger Altman. Som eksempel nævner han, at GPT-5 på få sekunder kan programmere software, der ville have taget ham selv flere uger at kode som barn. AI’en kan nu generere avancerede computerspil eller løse specialiserede problemer på et øjeblik, hvilket Altman beskriver som et teknologisk fremskridt uden fortilfælde i historien.
Den nye model excellerer især i at skrive kode og besvare hårde videnskabelige spørgsmål, men også dens generelle sprogforståelse er forbedret. Hvor GPT-4 ofte skrev en smule stift eller ensformigt, er GPT-5s formuleringer mere flydende og menneskelige.
“Sproget føles mere naturligt,” fortæller Altman om de interne tests – så meget at medarbejderne hos OpenAI først ikke kunne sætte fingeren på hvorfor GPT-5 virkede bedre, men nu finder GPT-4 utålelig at gå tilbage til. Det er ganske forfriskende, at høre en Silicon Valley-CEO i den grad kritisere en tidligere version fra sit eget selskab.
Samtidig er den nye model blevet bedre til at tilpasse sig brugeren. Den husker kontekst og personlige præferencer, så svarene bliver mere målrettede den enkelte. Sam Altman fremhæver, at ChatGPT med udvidet hukommelsesfunktion næsten lærer at kende dig over tid og kan reagere på din personlighed og værdier. Det er noget han selv har oplevet med sin personlige ChatGPT-assistent.
AI lærer at tænke og opdager ny viden
Et centralt tema i samtalen er, hvor grænsen for AIs evner går. Cleo Abram spørger Altman, hvornår en AI-model mon kan gøre vigtige videnskabelige opdagelser uden forudgående facit. Altman vurderer, at det vil ske indenfor de næste par år. Allerede nu har OpenAIs modeller vist, at de kan løse ekstremt svære matematikopgaver. I år scorede en AI for første gang på niveau med en guldmedalje til den internationale matematik-olympiade, en konkurrence for verdens skarpeste unge hjerner.
Næste milepæl er, at en AI frembringer en “betydelig ny videnskabelig opdagelse”. Altman tør lidt overraskende godt sætte en deadline på. Senest i 2027 forventer han, at de fleste vil være enige om, at kunstig intelligens har stået bag et stort videnskabeligt gennembrud.
Hvordan skal det så kunne lade sig gøre? Ifølge Altman handler det om rå kognitiv kapacitet. Dagens modeller kan overgå mennesker i opgaver, der tager få minutter eller timer (f.eks. at løse en kompliceret gåde), men halter bagefter i projekter, der kræver måneder eller års vedholdende forskning.
Den kløft bliver mindre for hver generation af GPT. Hvis GPT-5 skal bruge halvanden time på et problem (som ved matematikolympiaden), vil GPT-6 eller GPT-7 måske kunne håndtere problemer med hundredvis af timers kompleksitet. På sigt kan AI dermed bidrage til ny forskning og måske endda uden konstant menneskelig styring.
Altman understreger dog, at AI ikke kan leve af tanker alene. For at nå de helt store erkendelser skal modellerne sandsynligvis have nye eksperimenter og data at tygge på. Med en analogi spørger han: Hvis man stoppede al ny data i 1899, ville en superintelligent AI så selv kunne udlede relativitetsteorien kun ved at tænke? Hans eget bud er, at det kan den ikke. Nogle gennembrud kræver fysiske eksperimenter i den virkelige verden. AI’en skal altså samarbejde med os om at indhente ny viden, men Altman ser det altså ikke som en fjern science fiction-idé, men snarere som næste naturlige skridt.
I den forbindelse definerer han også, hvad superintelligens vil sige for OpenAI. Det er ikke bare en model der scorer højt i en test, men et system der slår selv de dygtigste mennesker på næsten alle områder. “Hvis vi havde en AI, der var bedre til AI-forskning end hele OpenAIs team – og bedre til at drive virksomheden end mig – så ville det føles som ægte superintelligens” fortæller Altman.
Og netop den udvikling begynder at ane sig i horisonten. For få år siden lød det som science fiction, men nu kan man skimte det i tågen, bemærker han om udsigten til superintelligente systemer.
Nye job eller massearbejdsløshed?
Samtalen kommer også ind på AIs konsekvenser for arbejdsmarkedet – et emne der bekymrer mange folk næsten uanset hvilken branche de befinder sig i.
Nogle tech-kommentatorer forudser, at halvdelen af alle entry-level kontorjobs kan blive automatiseret inden for fem år. Sam Altman anerkender, at visse jobfunktioner vil forsvinde. Det sker hver gang, vi får en ny stor teknologi, fortæller han. Han ser dog historiens mønster gentage sig med en optimistisk drejning. Hvor nogen frygter arbejdsløshed, fremhæver Altman, at unge mennesker står med unikke muligheder.
“Jeg tror at det er muligt nu for en enkelt person at starte en virksomhed, der bliver mere end en milliard dollars værd”
“Hvis jeg var 22 år og dimitterede nu, ville jeg føle mig som det heldigste unge menneske i historien” fortæller han. Pointen er, at AI-værktøjer kan multiplicere den enkelte persons produktivitet og kreativitet. Man kan i dag selv på egen hånd eller lille startup udrette det, der før krævede store teams og millioner i budget.
“Jeg tror at det er muligt nu for en enkelt person at starte en virksomhed, der bliver mere end en milliard dollars værd” siger Altman, og understreger, at det vigtigste er at lære at bruge de nye redskaber og få en god idé. Iværksætterne kan nå længere, hurtigere end nogensinde før ved hjælp af AI.
Altman er mere bekymret for den ældre generation. En 62-årig bogholder har sværere ved at omstille sig eller finde en ny karrierevej, hvis AI overtager hans opgaver, end en 22-årig nyuddannet har. Samfundet bør derfor tænke i løsninger, der kan hjælpe dem der rammes.
Altman spekulerer derefter på, om samfundskontrakten må gentænkes pga. AI. “Vi kan blive nødt til at ændre noget fundamentalt” mener han. Ét forslag er at sikre, at AI og dens gevinster kommer alle til gode. F.eks. drømmer Altman om at gøre AI-compute – altså adgangen til den enorme regnekraft der driver modellerne – så billig og udbredt, at vi løber tør for idéer at bruge det til.
Hvis superintelligent AI bliver en knap ressource, forudser han omvendt risiko for konflikter. Det bedste modsvar er, at dele mulighederne og lade alle drage nytte af den øgede produktivitet, argumenterer han. Denne udtalelse flugter med, at han længe har været tilhænger af borgerløn og andre ukonventionelle løsninger, og selvom han ikke nævner det direkte her, ligger det lidt mellem linjerne.
Kæmpe datacentre og smartere algoritmer
For at realisere denne AI-fremtid kræves ikke kun visioner, men også kolossale ressourcer. Altman løfter sløret for, hvad der foregår bag kulisserne hos OpenAI lige nu. Han beskriver udviklingen af GPT-5 som afhængig af fire afgørende faktorer, der alle skal gå op i en højere enhed.
-
1: Computerkraft
Dette er måske det største infrastruktur-projekt i historien, siger Altman om udbygningen af den rå computerkraft, som moderne AI kræver. OpenAI investerer massivt i at købe og bygge gigantiske datacentre spækket med special-chips (GPU’er) og netværk.
Én af de største flaskehalse er energi. Det er ikke helt ligetil at skaffe f.eks. en gigawatt strøm til et nyt datacenter med kort varsel. Altman forventer, at han fremover vil bruge hovedparten af sin tid på netop at sikre mere computerkraft, fordi efterspørgslen på GPT-5 langt overstiger det nuværende udbud.
Verden vil have meget mere AI, end vi kan levere i øjeblikket, konstaterer han. Målet er at skalere fra millioner til milliarder af GPU’er i drift, hvilket kræver automatisering af alt fra chip-produktion til byggeri af nye datacentre.
-
2: Data
Traditionelt blev AI klogere af mere data, men GPT-5 har allerede læst hele internettet og alle lærebøger, man kunne fodre den med. Gevinsten ved at tilføje eksisterende tekst er aftagende. Derfor fokuserer OpenAI nu på syntetisk data og brugergenererede udfordringer. Dvs. at AI’en selv eller gennem interaktion opfinder nye problemer at øve sig på. De mest banebrydende indsigter findes nemlig ikke i et datasæt fra fortiden. Dem skal AI’en selv opdage i fremtiden. Altman sammenligner det med, hvordan mennesker fremsætter hypoteser og udforsker nye idéer i stedet for blot at læse flere bøger.
-
3: Algoritmer
OpenAIs måske vigtigste aktiv er deres evne til at finde mere effektive algoritmer. “Vi har bygget en kultur for gentagne, store algoritmiske landvindinger”, fortæller Altman med henvisning til, at det netop var OpenAI, der opfandt det at forudsige næste ord som sprogmodel (grundlaget for GPT-modellerne). Senere fandt de metoder til at lære modellerne at ræsonnere via belønning, hvilket forbedrede GPT-4 markant og nu også GPT-5s evne til at tænke logisk.
Udviklingen er dog langt fra slut. Altman forventer flere størrelsesordener af algoritmiske forbedringer fremover. Som eksempel udgav OpenAI for nylig en lille testmodel kaldet GPT-4O, som kører lokalt på en bærbar computer, men alligevel klarer komplekse opgaver næsten på niveau med større cloud-modeller.
“Hvis du for få år siden havde spurgt mig, hvornår en så intelligent model kunne køre på en laptop, ville jeg have sagt om mange år”, indrømmer Altman, “men så fandt vi nogle algoritmiske gennembrud, især inden for ræsonnement, der gjorde det muligt”. Den slags fremskridt – dvs. smartere software snarere end blot flere chips – betegner han som den sjoveste del af arbejdet.
-
4: Produktdesign
Den fjerde faktor er, at bygge de rigtige produkter oven på teknologien. Videnskabelige fremskridt i sig selv er til begrænset nytte, hvis de ikke kommer i folks hænder, påpeger Altman. For at AI kan gøre gavn, skal den pakkes ind i tjenester og enheder, som mennesker faktisk bruger.
ChatGPT er et eksempel på et produkt, der har gjort AI tilgængelig for millioner, og Altman nævner, at samfundet og teknologien samskaber hinanden. Mennesker finder på nye måder at bruge AI på, og det inspirerer igen OpenAI til næste udviklingstrin.
Altman og Abram diskuterer i den forbindelse, hvordan AI fremover vil indgå i vores hverdag. Med GPT-5 bliver det muligt at koble AI’en sammen med personlige tjenester som kalender, e-mail og lignende, så den kan fungere som en proaktiv assistent.
I stedet for at man selv skal åbne ChatGPT og stille spørgsmål, vil fremtidens AI måske altid være til stede i baggrunden. Når du vågner om morgenen, har den allerede sorteret dine vigtige e-mails og foreslået dagens prioriteringer. Den kan komme med opfølgende idéer til et spørgsmål, du stillede dagen før, eller minde dig om at forberede det møde, du glemte at få i kalenderen.
Altman afslører tilmed, at OpenAI arbejder på fysiske AI-enheder. Om nogle år kan man forestille sig en personlig AI-gadget (OpenAI har indledt et samarbejde med Apples legendariske designer Jony Ive), som fungerer som en intelligent makker i alle situationer.
I podcasten leger Altman med idéen om, at hvis Abram havde en sådan enhed under interviewet, kunne den lytte med og bagefter foreslå hende: “Næste gang burde du spørge Sam om dét og dét – han undveg lidt det spørgsmål”. Ak ja, humor har den kære Sam Altman også.
Visionen er en AI, der bliver en usynlig hjælper i dagligdagen, næsten som en ekstra sans eller en personlig rådgiver, der konstant er med på farten.
Ansvarlig AI og nye udfordringer
Selvom tonen i interviewet er optimistisk, berører Altman også de alvorlige udfordringer og valg, OpenAI står over for. Han fortæller, at virksomheden har truffet bevidste fravalg for at bevare brugernes tillid. “Mange siger, at ChatGPT er deres yndlingsteknologi nogensinde og den de har størst tillid til”, fortæller han.
For at bevare den tillid undgår OpenAI de klassiske faldgruber, hvor apps typisk forsøger at kapre brugerens opmærksomhed for enhver pris eller presse på for at tjene penge. “ChatGPT prøver ikke at få dig til at bruge den hele dagen eller købe noget. Den prøver bare at hjælpe dig med det, du beder om” siger Altman.
Han indrømmer, at OpenAI kunne tjene mere eller vokse endnu hurtigere, hvis de gik på kompromis. For eksempel nævner han med et smil, at “vi har endnu ikke implementeret en sexbot-avatar i ChatGPT”, selvom det utvivlsomt ville øge brugstiden. I samme åndedrag understreger han, at langsigtet troværdighed vægtes højere end kortsigtet gevinst hos OpenAI.
At drive en global AI-tjeneste kommer også med et enormt ansvar. Altman nævner en episode, hvor de opdagede et problem med GPT-4s adfærd. Modellen blev simpelthen for medgørlig og plaprede efter eller roste brugeren uanset hvad. Denne “ja-hat”-tilgang var mest irriterende for gennemsnitsbrugeren, men kunne være skadelig for sårbare personer med vrangforestillinger, da AI’en risikerede at bekræfte dem i usunde tanker.
“Det var ikke den risiko, vi havde talt mest om internt”, fortæller Altman. OpenAI havde fokuseret meget på at forhindre katastrofale fejlsvar (f.eks. farlige råd om våben og deslige), men det skulle vise sig, at modellens tonefald overfor den enkelte bruger også var kritisk.
Læringen har ifølge Altman været, at have et bredere beredskab for uforudsete problemer, efterhånden som AI bliver integreret i samfundets dagligdag. Med GPT-5 har OpenAI justeret personligheden, så modellen i højere grad tør give kritisk feedback og ikke bare siger det, brugeren gerne vil høre.
“Hvis jeg virkelig troede, at det ville slå os alle ihjel, ville jeg nok ikke bruge 100 timer om ugen på at bygge det”
Interessant nok har denne ændring fået blandede reaktioner. Nogle brugere savnede faktisk den evigt opmuntrende AI. “Nogle fortalte os, at de aldrig har haft nogen i deres liv, som bakkede dem op og at ChatGPTs ros gav dem modet tilbage”, fortæller Altman. Det har sat sig spor i OpenAIs videre udvikling, og målet er nu at finde en balance, hvor AI’en både kan støtte og udfordre brugeren på en sund måde.
Endelig vender Abram samtalen mod de dommedagsprofetier, som også florerer blandt AI-forskere – og ironisk nok blandt nogle af dem, der selv udvikler teknologien. Det er en kendt sag, at Elon Musk f.eks. har været meget kritisk overfor kunstig intelligens.
Der findes en lejr af eksperter, som offentligt advarer om at AI potentielt kan udslette menneskeheden, samtidig med at de arbejder på stadig større modeller. Hvordan hænger det sammen?
Altman har svært ved at sætte sig i deres sted: “Hvis jeg virkelig troede, at det ville slå os alle ihjel, ville jeg nok ikke bruge 100 timer om ugen på at bygge det” siger han en anelse tørt. Han anerkender, at der er risici forbundet med AI, men hans egen holdning er en slags fokuseret optimisme.
Chancen for fantastiske fremskridt for menneskeheden er overvældende stor, mener han, og risikoen kan håndteres gennem ansvarlig udvikling og med åbne øjne. “Hvis der bare er 1% risiko for noget forfærdeligt, men 99% chance for noget utrolig godt, giver det mening at arbejde på at minimere den 1% og maksimere det gode”, forklarer Altman.
Han efterlyser ydmyghed og bredt samarbejde mellem virksomheder, regeringer og brugere for at sikre, at AI gavner alle og ikke misbruges. I stedet for panik ser han gerne, at offentligheden engagerer sig konstruktivt. Politikere skal tænke visionært og måske endda overveje utraditionelle løsninger som f.eks. borgerløn eller ny lovgivning.
Vi andre har også et ansvar. “Vi tilskriver tit AI-firmaerne hele ansvaret for fremtiden, men det er jo os alle sammen som vælgere, forbrugere og skabere, der er med til at forme hvordan teknologien bruges”, pointerer Altman.
Han sammenligner AI med opfindelsen af transistoren. I starten lå fokus på dem, der producerede den nye komponent, men i dag er det de virksomheder og mennesker, der bygger noget oven på teknologien, som for alvor påvirker samfundet. Tilsvarende vil AI om få år være allestedsnærværende og indgå i næsten alt. Det virkelige spørgsmål bliver, hvad vi vælger at bruge den til.
Sam Altmans råd er, at vi skal bruge værktøjerne
Interviewet rundes af med en mere personlig dimension, som vi også har set i de to tidligere Huge Conversations-interviews med henholdsvis Mark Zuckerberg og Jensen Huang.
Sam Altman er netop blevet far, og Abram spørger, om udsigten til en AI-drevet verden ændrer måden, han vil opdrage sit barn på. Svaret er ganske simpelt: “Elsk dine børn, støt dem i det, de vil, og lær dem at være gode mennesker – det har virket i tusindvis af år”, fortæller Altman.
De menneskelige værdier skal bestå, selvom omgivelserne forandres. Han håber naturligvis, at hans søn vil vokse op med en følelse af at have endnu mere frihed og flere muligheder end generationerne før. Den næste generation vil synes, at forældrenes verden var som at leve i stenalderen i forhold til hvad de selv får lov at opleve.
Til sidst giver Altman et råd, der gælder os alle, unge som ældre: “Tag den nye teknologi til dig”. Mange spørger ham, hvordan man bedst forbereder sig selv eller sine børn på AI-revolutionen, og her er hans klare opfordring: “Brug værktøjerne. Sæt dig ind i, hvad de kan. Leg med ChatGPT og de andre AI-systemer, ikke kun som en smartere søgemaskine, men som en kreativ makker”.
Ifølge Altman handler fremtiden nemlig ikke om at konkurrere mod kunstig intelligens, men om at samarbejde med kunstig intelligens. Jo før man lærer det, jo bedre rustet står man. Samtidig gælder de evige dyder også i en teknologisk verden: At kunne omstille sig, være nysgerrig, bevare roen under forandring – “lær at meditere, bliv komfortabel med, at alting forandrer sig hurtigt”, foreslår han med et glimt i øjet.
Sam Altman tegner i interviewet et billede af en nært forestående fremtid, hvor kunstig intelligens bliver hvermandseje og forvandler både vores arbejde, vores hverdag og de største videnskabelige landvindinger.
Med GPT-5 i hånden og GPT-6, GPT-7 og GPT-8 i støbeskeen bevæger vi os ind i et nyt kapitel – en udvikling, som Altman erkender kan føles som at få lidt højdeskræk undervejs, men som han grundlæggende hilser velkommen.
Podcast-interviewet efterlader formentligt de fleste lyttere med stof til eftertanke: Bør vi frygte eller glæde os? Sam Altmans budskab er klart: Fremtiden tilhører dem, der bygger den – og gerne hånd i hånd med de kunstige intelligenser.
