Stablecoin – alt du skal vide

Introduktion til stablecoins

Stablecoins er blevet ganske populære i kryptoverdenen. Men hvad er de, hvordan virker de, og hvorfor bliver de stadig mere relevante i 2025 og i de kommende år? I denne artikel guider vi dig gennem alt, du behøver at vide.

Handl stablecoins hos Coinbase

Det tager blot en håndfuld minutter, og så er du er i gang med at handle krypto hos Coinbase.

OPRET KONTO

Hvorfor er stablecoins så populære?

I takt med at kryptovalutaer som Bitcoin og Ethereum oplever store prisudsving, søger investorer og brugere efter mere stabile alternativer. Det er her stablecoins kommer ind i billedet. De kombinerer fordelene ved kryptovalutaer – altså hurtige transaktioner, decentralisering og global tilgængelighed – med stabiliteten fra traditionelle valutaer som f.eks. den amerikanske Dollar eller Euro.

På rekordtid er stablecoins blevet uundgåelige i både privat investering, e-handel, DeFi og indenfor international betaling. Senest har vi set udstederen af USDC, Circle (CRCL), gå på NYSE-børsen med stor succes, og det understreger blot at mainstream-investorer for alvor har fået øjnene op for alternativer til de ganske volatile kryptovalutaer.

Men hvad gør disse “stabile valutaer” så specielle?

Hvad er en stablecoin?

En stablecoin er en type kryptovaluta, der er designet til at opretholde en stabil værdi. I modsætning til Bitcoin, der kan svinge mange procent i løbet af en dag, er en stablecoin typisk bundet til værdien af en stabil ressource – oftest 1:1 med USD (amerikanske dollars).

Man kan derfor godt argumentere for, at en stablecoin fungerer lidt som dengang, hvor pengenes værdi var bundet til guld.

Stablecoins bygger derfor bro mellem traditionel økonomi og den digitale økonomi, og bruges flittigt som betalingsmiddel, værdiopbevaring og i den decentraliserede finansverden (DeFi).

Sådan virker stablecoins

Stablecoins opretholder deres stabile værdi på forskellige måder afhængigt af typen:

Fiat-backed stablecoins

Disse er bakket op af en tilsvarende mængde fiatvaluta (f.eks. USD) på en bankkonto. For hver udstedt stablecoin (f.eks. 1 USDC), er der en tilsvarende dollar i reserve. Dette sikrer værdi og troværdighed.

Krypto-backed stablecoins

Her er stablecoinen bakket op af andre kryptovalutaer, f.eks er Ethereum meget benyttet. For at modvirke kryptomarkedets volatilitet kræver de ofte ekstra sikkerhed. Det kan betyde, at der f.eks. skal være kryptovaluta til en værdi af $150 for at udstede stablecoins til en værdi af $100.

Nogle stablecoins er også bakket op af Bitcoin, men dette er mindre udbredt, da Bitcoin-netværket i sig selv ikke understøtter smart contracts. I sådanne tilfælde anvendes sidechains eller specielle DeFi-protokoller til at håndtere sikkerhed og udstedelse.

Algoritmebaserede stablecoins

Disse er ikke bakket op af noget fysisk, men anvender algoritmer og smarte kontrakter til at justere udbuddet og opretholde værdien. Denne metode er mest kompleks og også den mest risikable.

Fem udbredte stablecoins

Nedenstående fem stablecoins er nogle af de mest kendte og benyttede lige nu. Disse fem alene repræsenterer tilsammen en markedsværdi på over 120 milliarder USD (baseret på data fra maj 2025), så der er altså tale om meget udbredte stablecoins.

USDT (Tether)

Verdens mest anvendte stablecoin med en markedsværdi på over 90 milliarder USD. Den er fiat-backed og udstedt af Tether Limited. Tether har været kritiseret for lav gennemsigtighed i sine reserver – altså usikkerhed om, hvilke aktiver der faktisk understøtter hver USDT, og om de reelt har den nødvendige mængde kontanter eller tilsvarende værdier i behold. Det til trods benyttes USDT alligevel flittigt til handel på nettet og overførsler på tværs af børser.

USDC (USD Coin)

USDC er udstedt af Circle i samarbejde med krypto-investeringsplatformen Coinbase og har en markedsværdi på omkring 32 milliarder USD. Den er kendt for høj gennemsigtighed og regelmæssige revisioner. USDC anvendes flittigt indenfor DeFi og ses ofte som et mere reguleret alternativ til USDT. Det er formentlig også den stablecoin, vi vil anbefale nybegyndere at tjekke ud, da den kombinerer høj troværdighed med bred understøttelse.

DAI

DAI er en stablecoin, som er udviklet af det decentraliserede netværk MakerDAO. I stedet for at være bakket op af dollars i en bank, er DAI sikret ved hjælp af kryptovalutaer som Ethereum, som brugere låser fast som sikkerhed. Den adskiller sig fra de fleste andre stablecoins ved ikke at være kontrolleret af en enkelt virksomhed og ikke at have sine reserver i fiatpenge. Markedsværdien ligger omkring 5 milliarder USD.

EUROC

Når man nu har haft succes med en dollar-backed stablecoin, hvorfor så ikke lave en der er bundet op på Euro? Det er formentlig sådan Circle har tænkt. EUROC er en nyere stablecoin, som er bundet til Euroen. Den vinder især frem i Europa, hvor Euro-denominerede DeFi-platforme og betalingsløsninger vokser. Markedsværdien er endnu relativt lille, omkring 200 millioner USD, men stigende.

FRAX

FRAX er en nyere type stablecoin, som kombinerer elementer fra både fiat-backed og algoritmebaserede stablecoins. En del af FRAXs værdi er bakket op af reserver, mens resten styres via algoritmer, som regulerer udbuddet. Dette kaldes en “hybrid stablecoin”. Målet er at opnå stabilitet uden fuldstændig afhængighed af centraliserede reserver. Markedsværdien ligger omkring 1 milliard USD.

Fordele ved stablecoins

Stablecoins er ikke bare en teknisk løsning for crypto bros. De har bestemt en plads i systemet, og byder på en række reelle fordele for brugerne:

Lav volatilitet

Stablecoins har en fast værdi, typisk bundet til en fiatvaluta som Dollar eller Euro. Det gør dem ideelle til at undgå de store prisudsving, som præger resten af kryptomarkedet. På den måde kan man godt argumentere for, at en stablecoin ikke primært er et investeringsobjekt.

Hurtige og billige transaktioner

Det er ganske hurtigt at sende stablecoins fra én digital pung til en anden, og det koster ofte kun få øre i gebyr. Det gør dem særligt velegnede til at sende penge på tværs af landegrænser uden om banker og dyre mellemled. Her vi at gøre med et reelt alternativ til hundedyre bankoverførsler.

Integration i DeFi

Stablecoins spiller en vigtig rolle i decentral finans (DeFi), hvor de bruges i forskellige funktioner som staking, udlån og til at levere likviditet til markeder. Fordi deres værdi er stabil, kan man bruge dem aktivt uden at skulle bekymre sig om store udsving i kursen.

Nem adgang til krypto-økonomien

Stablecoins fungerer som en digital udgave af kontanter og giver en nem adgang til hele kryptoverdenen. De kan bruges til køb, investeringer og som midlertidig opbevaring af værdi. Flere kendte virksomheder begynder også at acceptere betaling med stablecoins. Blandt de mest kendte finder vi Microsoft, AT&T og Twitch, som giver mulighed for betaling med USDC og USDT til f.eks. apps, abonnementer og donationer. Der findes også enkelte online butikker som accepterer stablecoins, men disse er ikke kendte i Danmark. I Singapore har detailkæden Metro endda introduceret stablecoin-betaling i fysiske butikker.

Inflationssikring i visse økonomier

I lande med høj inflation anvender mange stablecoins som en alternativ valuta. Når en lokal valuta mister værdi hurtigt, kan stablecoins – særligt dem bundet til amerikanske Dollars – hjælpe med at bevare købekraften. Især USDT og USDC bruges som en digital “redningskrans” i økonomier med ustabil valuta og begrænset adgang til stærke udenlandske penge. I den forstand fungerer stablecoins som en slags privat valuta, der beskytter brugeren mod lokal inflation. Eksempler på dette er lande som Brasilien, Argentina, Venezuela, Nigeria, Tyrkiet og andre lande med en ustabil valuta.

Ulemper og risici ved stablecoins

Selvom stablecoins har mange fordele, er der også væsentlige udfordringer og risici forbundet med dem:

Centralisering

Mange stablecoins – især fiat-backed som USDT og USDC – udstedes og styres af private virksomheder. Det betyder, at man som bruger er afhængig af, at én aktør forvalter reserverne korrekt og ikke misbruger sin kontrol.

Gennemsigtighed eller mangel på samme

Det er ikke altid tydeligt, hvad stablecoins faktisk er bakket op af. Selvom nogle udbydere offentliggør rapporter, er der ofte debat om, hvorvidt disse data er pålidelige og opdaterede.

Regulatorisk usikkerhed

Myndigheder over hele verden er i gang med at udvikle nye regler for stablecoins. Der er derfor en risiko for, at ændringer i lovgivningen kan påvirke adgangen til eller værdien af visse stablecoins – især dem, der ikke overholder kommende EU-regler (MiCA). Vi står derfor overfor nogle spændende, men også lidt usikre år.

Uforudsigelighed ved algoritmebaserede stablecoins

Algoritmebaserede stablecoins forsøger at opretholde stabil værdi uden underliggende reserver, hvilket gør dem mere sårbare. Historien med TerraUSD (UST) i 2022 viste, hvordan en teknisk fejl og manglende tillid kan føre til et kollaps på få dage.

Hvad kan de bruges til i Danmark?

Lad det være sagt med det samme. Stablecoins er ikke specielt udbredt i Danmark – endnu! Der er ikke os bekendt nogen danske butikker eller services, der tager imod stablecoins.

Stablecoins er ikke reguleret specifikt i Danmark, men indgår under generelle regler for kryptovaluta. Du skal derfor skrive dig følgende bag øret:

Det er lovligt at eje stablecoins

Du må gerne eje og handle stablecoins i Danmark.

Beskattes som anden kryptovaluta

Værdistigning og fortjeneste ved handel med stablecoins skal opgives til SKAT som ved anden kryptovaluta. Det er således ikke en specielt smart måde at investere i valutastigninger på, da du som privatperson kan købe amerikanske Dollars uden at blive beskattet af gevinsten (op til en vis grænse). Hvis du i stedet tjener på en investering i USDC, vil det blive betragtet som en skattepligtig kapitalgevinst.

Handel og opbevaring

Stablecoins opbevares på samme måde som andre kryptovalutaer. Mange danskere bruger platforme som Binance, Coinbase eller Firi til at købe og handle med dem. Det kan derfor anbefales, at overføre dine stablecoins til en personlig wallet for at øge sikkerheden – især hvis du holder dem i længere tid.

Fremtiden for stablecoins

Stablecoins er kommet for at blive, men landskabet ændrer sig hurtigt og bliver mere komplekst. Vi kan se frem til følgende aspekter i de kommende år:

Regulering (MiCA i EU)

EU har indført et nyt regelsæt kaldet MiCA (Markets in Crypto-Assets), der trådte i kraft i 2024 og forventes at få fuld effekt i 2025. Det stiller klare krav til udbydere af stablecoins om gennemsigtighed, reservekrav og licenspligt. Målet er at beskytte forbrugere og sikre stabilitet på det finansielle marked.

CBDC eller stablecoins

Flere lande og unioner – herunder EU, USA og Kina – arbejder på at udstede deres egne digitale centralbankpenge (CBDC’er), som kan komme til at konkurrere med eller supplere stablecoins. Spørgsmålet er, om private stablecoins vil miste terræn, når regeringsudstedte alternativer bliver tilgængelige, eller om de vil fortsætte med at spille en nøglerolle i DeFi og global betaling.

Innovation

Der eksperimenteres i stigende grad med stablecoins, som er bundet til andre aktiver end fiatvaluta. Det er eksempelvis guld, olie eller en sammensætning af flere aktiver, som følger et gennemsnit af f.eks. Dollar, Euro og råvarer. Formålet er at skabe alternativer, der kombinerer stabilitet med eksponering mod nye aktivklasser.

Udbredelse i betaling

Stablecoins bliver mere udbredte i betalingssystemer, både online og i fysiske butikker. Der udvikles flere brugervenlige wallets, betalingsterminaler og butiksløsninger, som gør det lettere for virksomheder at acceptere stablecoins direkte fra kunder. Dette sker især i lande uden en stabil bankinfrastruktur eller med høj inflation. Derefter kan vi forvente, at det bliver mere udbredt i f.eks. Danmark.

Stigende institutionel interesse

Flere banker, fintech-virksomheder og betalingsnetværk (som Visa og Mastercard) eksperimenterer med integration af stablecoins. Det kan føre til bredere adoption og en mere udbredt og bedre integration mellem traditionelle og decentraliserede betalingssystemer.

FAQ